Gå videre til hovedindholdet

Tror du på liv i universet?

Ja, altså ud over os selv?

Jeg gør! Fuldt og fast - med 1 mia. stjerner som vi umiddelbart kan se med teleskoper, så skulle det da være mærkeligt om ikke der et eller andet sted, eksisterer grundlaget for liv, akkurat som der gør her? Man mener endda at der er omkring 400 mia. stjerner bare i Jordens hjemgalakse Mælkevejen. Og hvis man så ganger det op med det gigantiske antal af galakser, man ved eksisterer, jamen puha da. Jeg tror derfor på der eksisterer liv i alle mulige former. Bare se dyrelivet her på Jorden? Jamen, det er jo fantastisk så megen diversitet der er, selv indenfor de samme arter. Udover det så er der jo også alt det mikrobiologiske liv, som man ikke lige kan se med det blotte øje.

Grunden til jeg skriver dette indlæg, er at min dag har været fuld at dokumentarer omkring liv i universet på DR2, og så her for et par timer siden sendte TV3+ lige gode gamle "Contact" (1997) med Jodie Foster, der spiller en videnskabskvinde, der opfanger et udenjordisk radiosignal. I filmen bliver hun mødt med den samme skepsis, som jeg tror enhver videnskabsmand/kvinde ville blive mødt med, hvis de meldte ud at nu havde de opfanget et signal.

Hvordan skulle man reagere - og skal man overhovedet reagere på noget som helst, hvis man opfangede et signal en dag?

Ja, det slås videnskaben jo allerede om, og folk er dybt uenige om hvordan man skal gebærde sig. Men det er helt ligegyldigt, for vi har været i gang med at fortælle hvem vi er til evt. udenjordiske lyttere i mange mange år - både Pioneer 10 og 11, og senere hen Voyager-rumsonderne har alle guldplader med inskriptioner, der fortæller evt. nysgerrige E.T.'s hvem vi er, og cirka hvor Jorden er placeret. Dertil kommer de radio og tv-signaler vi har sendt ud i luften og dermed ud i verdensrummet siden vi fik radio for første gang. Så hemmelige, det er vi i hvert fald ikke.

Hvis der er liv andre steder, hvorfor har vi så ikke mærket noget til det?

Det tror jeg kan besvares med, at afstandende er så store, at det at finde Jorden for en fremmed race vil svare til at lede efter et bestemt sandkorn i Saharas ørken. Bare se på afstanden mellem Jorden og det nærmeste stjernesystem Alpha Centauri. Der er 4.37 lysår. Det er klart at det ville være peanuts for en veludviklet race, men de skal jo som sagt lige finde os først. Medmindre det var en race som virkelig havde studeret os, så ville de jo nok også være yderst påpasselige med at nærme sig, fordi de ikke ved hvordan vi vil reagere.

Hvordan ville vi reagere på et evt. besøg?

Tja.. Baseret på hvordan vi behandler hinanden her på Jorden, så ville vi nok være umiddelbart mest krigerisk anlagt. Jeg tror ikke befolkningerne rundt om, kan tåle at få at vide, hvis det en dag lykkedes at finde udenjordisk liv. Det ville ende i ragnarok, og måske er det derfor smartest at lade folk gå rundt i uvished?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Devlog #2

Hov! Jeg proklamerede jo tidligere, at jeg ville skrive om mit arbejde med Handicapguiden.dk Der er sket en del - jeg arbejder stadig på at smelte guiden sammen med Handicapparkering, sådan at parkeringspladser, toiletter, seværdigheder osv. figurerer i et samlet kort Så er jeg i gang med at bygge en automatisk linkchecker. Den skal tjekke for døde links i kataloget, fordi jeg kan godt mærke, at jo flere links, der kommer ind i systemet, jo sværere bliver det at holde øje med, om tingene rent faktisk virker som de skal. Jeg hader at møde et dødt link lige så meget, som du sikkert gør. Der er kommet en tilmeldingsformular - den ser måske simpel ud med det blotte øje, men bagved har jeg bygget således, at jeg nemt kan klikke nye felter på. Det gør også, at jeg nemt kan oprette nye formularer, hvis jeg f.eks beslutter mig for at sende nyhedsbreve ud på et tidspunkt. Alle links i foreningskategorien har fået deres sociale medier hægtet på som alternative klik-muligheder, så nu er det bleve

Kom nu for fa'en...

Nu skriver han igen, ham Simon. Han er da også møgsur hele tiden? Nej, hvis du kendte mig, ville du vide, at jeg er optimist 97% af tiden. Jeg er ikke sur, jeg er snarere skuffet.  Skuffet over, at der sidder politikere og embedsmænd derude for hvem handicapområdet rager en høstblomst, som kun kender til at svinge sparekniven. Det burde rage folk en helt masse - uanset politisk ståsted - man behøver ikke være økonom for at vide, at hvis man kan bruge folk som en aktiv ressource i samfundet, så bliver de sjovt nok ikke så stor en udgift heller. Man har sådan et fastlåst billede af, hvad der er samfundsmæssig kapital. Måske synes man, at det kun er bundlinien, der tæller - men så skal man måske prøve at nuancere sin opfattelse. Jeg tror på et samfund i fremdrift for alle mennesker. Jeg voksede op i 80'erne og 90'erne, hvor der var en helt anderledes tro på os handicappede og vores ressourcer. Bryder mig faktisk ikke rigtig om at skrive blogindlæg a' la dette, men jeg reager

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte