torsdag den 18. september 2014

Alle offentlige IT-projekter burde open sources (del 2)

Sidst omgang blev noget længere end jeg lige havde regnet med.

Har du læst om Open Source - ellers bør du gøre det nu: http://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur%20og%20standarder/Software/ITST_OSS_i_det_offentlige.pdf

Det lyder jo altsammen meget godt, det der står i brochuren fra Digitaliseringsstyrelsen. Alene ordlyden burde jo få alle til at springe på Open Source-vognen med det samme, men det lader mere til at være en stor hensigtserklæring. Det er tilsyneladende stadig tilladt at lave lukkede softwareløsninger til det offentlige.

Skal alt være Open Source/baseret på åbne standarder? I mit hoved, ja helst! Lige fra web- og databaseservere ned til det software som slutbrugeren sidder og arbejder med.

Nej, jeg ved godt det er utopi - man skal hverken tage brødet ud af munden på firmaer, der laver closed-source software, eller påtvinge brugerne en dårligere slutløsning, bare fordi den er Open Source. Men det skal selvfølgelig overvejes grundigt, om ikke en given arbejdsopgave kan løses af et Open Source-baseret produkt. Det er som minimum død-og-pine nødvendigt, at man kan importere/eksportere data som alm.tekst.

Softwarebørsen som der refereres til, indeholder kun brudstykker af software. Hvor er alle levningerne efter POLSAG, ProAsk osv? Jeg vil da se, hvordan man forsøgte at skrue systemet sammen. Måske kan man skrælle nogle lag af, og kitte noget sammen

Der skal ske forbedringer i offentligt IT-regi. Der skal gøres op med gamle dogmer og prøves nyt. Man vil komme til at brænde nallerne på det nye også - men vigtigst er det, at man skaber forbedringer og gør erfaringer.

Hermed mit forslag til, hvad man kan gøre fremadrettet

  • Alle offentlige projekter og herunder dokumentation skal være Open Source
    Den åbne kode sikrer, at der kan bygges videre på det fundament, der allerede er skabt. Fremtidig leverandører risikerer dermed ikke at stå på bar bund, når der skal opdateres eller udvikles nyt. Programmeringskode kan også blive "for gammelt", så det ikke er værd at bygge på. Men der er som regel altid elementer, der kan bruges eller læres fra, så man undgår at starte helt fra år 0. Åben kode decentraliserer samtidig al know-how. Det tager stadig tid at sætte sig ind i, men man er ikke afhængig af at skulle spørge den gamle leverandør til råds.

    Der skal være krav om dokumentation i koden, og dokumentation skal gennemlæses, og revideres løbende. Der er ingen programmører, der gider lave dokumentation, men så ansæt nogen der gør.
  • Staten bør vedligeholde et offentligt distribueret versionsstyringssystem
    Al kode der nyudvikles til det offentlige, bør placeres i et offentligt repository i Open Source-versionsstyringssystemer som GIT/Mercuial, på servere som staten og underleverandører driver. Det sikrer nem adgang til downloads og kodegennemsyn. Det er også en stor hjælp hvis tredjepart hjælper med f.eks ekstra moduler.
  • Staten afprøver at køre flere projekter via agile udviklingsmetoder.Agile udviklingsmetoder er "det nye sort" mange steder i softwarebranchen. De teoretiske fordele er direkte brugerinddragelse og et mindre rigidt udviklingsforløb, fordi man arbejder mere kortsigtet, og ikkeforsøger at dokumentere alt ned til mindste detalje fra start, som det er tilfældet med vandfaldsmodellen. De agile udviklingsmodeller stiller større krav til kunden, fordi der skal bruges mere brugerinput, men det bør ultimativt resultere i bedre softwareløsninger. Agil udvikling er ikke en hellig gral, men et godt fundament, når der udvikles IT til mennesker.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Scrum
  • Data skal kunne importeres / eksporteres fra alle systemer i klartekst
    Staten iværksatte flere initiativer i 2008 vedr. åbne dokumentstandarder. I dette bilag fra 03.03.2014 http://digitaliser.dk/resource/2595559 fremgår det ret tydeligt at staten er opmærksom på at overholde egen målsætning ift. åbne dokumentstandarder (ODF, OOXML, PDF). Jeg kan dog ikke umiddelbart finde nogen undersøgelse af, hvor stor succesraten er, men det er da altid noget der er opmærksomhed omkring betydningen. Udfordringen ligger så i, at få folk til at bruge det

    Staten har etableret OIOXML, FESD, og OIOUBL som offentlig standard for dataudvekslingsformater. Fint, formaterne er ukodede og i klartekst! Men er disse standarder indbyggede i ALLE nye offentlige løsninger, eller tillader staten at leverandøren "bidrager" med sit eget dokumentformat? Der skal være fokus på, om data kan importeres/eksporteres fra alle systemer... Også om 30 år. Indenfor IT går tingene stærkt. Jeg finder personligt XML-formatet brugbart, men vælger ofte JSON-formatet, når jeg skal overføre data mellem to servere, fordi transmissionstiden formindskes, da data i JSON formatet fylder mindre. Men det gør ikke XML-standarden ubrugelig
  •  Offentlig adgang til datasæt
    Sæt data fri ... Kort og godt... Det koster penge at drive servere med offentlig data, men det lønner sig måske i sidste ende, når det inspirerer firmaer og privatpersoner til at lave løsninger, som staten måske ikke engang havde tænkt på/har økonomi/interesse for.

    (tilføjer flere punkter løbende)
Lyder det helt tosset? Det ultimative mål er, at skabe løsninger, der kan bygges videre på, samtidig med, at flere inviteres til at deltage i processen. Der er nogle kameler der skal sluges, men det kommer til at gavne alle i sidste ende. 

onsdag den 17. september 2014

Alle offentlige IT-projekter burde open sources (del 1)

Kan vi snart få nogle succeshistorier indenfor offentlig IT?

Amanda, POLSAG, PROASK, Det digitale tinglysning - eksempler på offentlige systemer, der kuldsejlede totalt. Projekterne koster staten og dermed os allesammen miliarder af kroner.

Hvad går der galt, kan man spørge sig selv?

Det er naturligvis en kombination af mange ting lader det til. Men det virker ikke, som de involverede parter lærer af de fejl, der begåes.

Følgende er mine tanker. De fællestræk jeg har set er f.eks:

Projekterne bliver dyre, fordi de samme mastodonter vinder udbudene = ingen konkurrence på prisen
Jeg ønsker ikke at hænge nogen ud her, men det er ofte de samme firmaer, der trækker overskrifter i medierne. Måske skulle man tage større ricisi og invitere nye folk ind til ballet? Efter disse eklatante bommerter bør man overveje at ændre spor.

Projekterne bliver dyre, fordi leverandøren skal forholde sig til alenlange kravspecifikationer ( detalje = rigidt system - også kontraktmæssigt)
Jo mere detaljeret en kravsspecifikation bliver, jo større er risikoen for, at man kommer til at hænge fast i - ja detaljer.. Selvfølgelig udløber det af, at der ligger en vision for det endelige produkt, og at man vil sikre, at systemet indeholder de funktioner man beder om. Men er der klarhed i alle led over, hvad der skal laves, eller gætter man sig frem?

Fokus bør være på, at man udvikler et system, der er bedre end det forgående... Det kan gøres gennem forenkling af processer. Den eneste måde, det gøres effektivt på, er løbende at teste prototyper af funktionalitet skærmbilleder på de brugere, der ender med at bruge systemerne. Det ved leverandørerne godt man skal (eller, det bør de vide ;)).. Men gør man det tilstrækkeligt? Eller serverer man en færdig løsning for brugeren og tvinger dem til at bruge den?

Projekterne bliver dyre, fordi en eller få leverandører(er) sidder med al know-how.
Hænger sammen med første punkt. Hvis man lægger alle opgaver i hænderne på en leverandør, opbygger denne en masse erfaring. Det er bekvemt, at det offentlige så kun skal henvende sig et sted. Det betyder så også, at det offentlige skaber et afhængighedsforhold til den pågældende udbyder. Leverandøren så vil handle derefter, og sætte prisen på udvikling, drift og vedligehold efter dette. Hvis der ingen konkurrence er, hvad skulle så forhindre, at man skriver et tilfældigt tal på fakturaen?

Der er ingen der ved, hvordan IT-landskabet ser ud om 5.. 10.. 20 år - selv den største IT-mastodont kan gå konkurs, og hvis al know-how ligger et sted, så risikerer den at ryge med i faldet.
   
Projekterne bliver dyre, fordi man vil genopfinde den dybe tallerken istedet for at kigge efter hyldevarer
Det virker som om leverandør og det offentlige konsekvent vælger de dårlige løsninger i de sager hvor projekterne kuldsejler. Man kan kun gisne om, hvad der går galt - det er der skrevet mange rapporter om. Men jeg tror, meget er bundet op på at man gerne fra leverandørside vil lave meget selv - og derved skabe det afhængighedsforhold, som jeg beskrev tidligere, i stedet for at finde en gennemtestet hyldevare. Det problematiske her er, at egenudvikling koster flere resourcer (mandskabstimer, penge) end et hyldevareprodukt. Forundersøgelser, udvikling og test er noget som kan rykke ved et budget, og da man oftest kun kan estimere sig frem, skydes der ofte langt forbi (vi er alle optimister, ikke?).

Projekterne bliver dyre, fordi der er dårlig kommunikation mellem stat og leverandør
Snakker leverandør og det offentlige sammen? Når man læser mediernes fremstilling virker det ofte som om førnævnte er to forskellige steder i et et forløb. Leverandør foreviser et halvfærdigt produkt, som de projektansvarlige fra det offentlige forkaster, fordi det er langt fra ønskerne funktionalitetsmæssigt og så begynder taxameteret at køre for alvor.

Faktisk virker det som om man kun snakker sammen op til det tidspunkt, hvor kontrakten på opgaven underskrives. Derefter starter det separate forløb, og man stikker først hovederne sammen igen når opgaven skal evalueres.

Del 2 - Nytænkning

Følg med i næste del, når jeg kommer med et foreslag til, hvad der kan ændres.
Læs Digitaliseringsstyrelsens guide til Open Source - så er du godt klædt på http://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur%20og%20standarder/Software/ITST_OSS_i_det_offentlige.pdf

Link til del 2 - hvis du er kommet ind udenom oversigten - http://simmdk.blogspot.dk/2014/09/alle-offentlige-systemer-burde-open.html

Links til uhyggelig godnatlæsning


POLSAG:

ProASK 

Det digitale tinglysningssystem

mandag den 15. september 2014

Lad os begrave janteloven...

Mit forrige indlæg her på bloggen var en lille peptalk om, hvad glæde betyder og om, hvordan man bør forsøge at forbedre en træls situation ved at forsøge at planlægge sig ud af den. Jeg var spændt på, hvordan indlægget ville blive modtaget. Jeg er normalt ikke en person der bryder mig om, sådan at dele mine tanker med offentligheden på en blog, så det var faktisk svært for mig overhovedet at skrive. Det tog da også cirka 3 timer, før jeg var tilfreds med ordlyden - og så langt var indlægget jo heller ikke, men sådan er det når der finpudses.

Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet skulle publicere indlægget, men jeg kom frem til den konklusion i mit hoved, at hvis bare jeg kunne påvirke en person i positiv retning, så havde indlægget opfyldt sit formål. 

En løftet pegefinger

Indlægget var/er samtidig også en løftet pegefinger til mig selv om at huske at gøre de ting, jeg sætter mig for. Jeg vil ikke sidde som 80-årig og sige "Ja, det har godt nok været fedt, men jeg kunne godt have tænkt mig, hvis jeg havde kastet mig over det og det.". Jeg vil hellere forsøge - og måske fejle - men så har jeg prøvet, og blev forhåbentlig klogere af det.

Da jeg var teenager, drømte jeg om at blive datalog - en vildt lang universitetsuddannelse, som ville gøre mig til den vildeste rockstar-lignende type indenfor programmering. Dataloger forstår tæt på ALT ved en computer på praktisk og teoretisk plan. Stor var skuffelsen, da jeg måtte sande at min matematikforståelse slet ikke rakte til den slags. Men det forhindrede mig jo ikke i at programmere... Man kan jo altid tillære sig selv ting, hvis man kaster sig over noget, og er vedholdende omkring det. Det gælder ene og alene om at have interessen.

Måske tager det 5, 10 eller 15 år at nå det punkt, hvor man føler sig som en rockstar indenfor et felt - men hvad er det ud af et helt liv?

Det kan være du vil prøve at dyrke dine egne grønsager, være god til at lave mad, skrive en bog, starte firma eller gå på jagt. Lad være med at sige: "Det kunne være rart hvis ..." ...Bare gør det! Du skal gøre de ting, der gør dig glad.

Vælger du at starte firma, så er der jo nogle økonomiske risici, som lige skal tages ind i overvejelserne, men man kan vælge at give sig i kast med ting, der ikke er så risikofyldte, som andre. Måske fejler du med dit firma, men så er du i det mindste nogle erfaringer rigere, og så har du udlevet en drøm. Husk at succes kræver tilløb... Du bliver ikke en god bogforfatter med det samme - måske skal du lave x antal bøger, før du laver noget, folk rent faktisk gider at læse.


En sexshop (gisp!) .. og janteloven 

Uhhh, sexshop stod der... Got ya... ;-) Problemet med mange af os - sådan har jeg det i hvert fald - er at vi tænker for meget over, hvad omgivelserne mon siger til, at man gør ditten og datten. 

Jeg har haft en sexshop engang, sammen med nogle gode venner. Jeg spekulerede meget over, hvad det ville betyde for venner og families opfattelse af mig. Men når man først er i det, jamen for pokker, så er der jo ikke noget udiøst i det.. 

Alle dyrker sex, det er et basalt behov, og vi kunne jo tydeligt se, at der var salg i sexlegetøjet. Langsomt var det ikke noget man synes var lidt sært, men det blev egentlig bare en vare, vi solgte, ligesom alle andre produkter. Det hjalp faktisk at udfordre sine grænser lidt. Hvis du synes jeg er en kylling, så forestil dig at du skal forklare en vildt fremmed kvinde, hvad de der to sjove dimser på en bunnyvibrator rent faktisk gør.. Det kan godt være lidt af en udfordring for en halv-genert computernørd som mig.

Vi solgte sexshoppen for lang tid siden, for der var andet der fangede vores interesse, men det gemmer jeg til en anden dag :-)

Jantelovens §1 siger, at "Du ikke skal tro du er noget". Jo du skal! Du skal tro på, at det du sætter dig for, kommer til at fungere. Janteloven er noget af det værste fis, jeg kender til.

Den bruges måske for at undgå at folk mister jordforbindelsen, men omvendt så kan den virkelig også tage initiativet fra folk. Jeg har tit prøvet at lufte en idé for folk, og så er der pludselig 100.000 forhindringer. Oftest bremser folk dig i den bedste mening, men hvad nu hvis du har ret? Astronomen Galileo Galilei havde også store problemer med at bevise overfor folk, at Jorden drejede rundt om solen og ikke omvendt, men han fik jo ret til sidst fordi han prøvede tingene efter. Nogle gange skal man ikke gå med livrem og seler, men bare kaste sig ud i tingene!

Det kan godt være, du ikke mener, at du bliver påvirket af janteloven - men hvorfor bekymrer du dig så over, hvad folk tænker om dig?

Bekymringer - gå væk!

En anden årsag til, at man ikke giver sig i kast med det man går og drømmer om, er at det kan være svært at tackle fremtiden, som man jo af gode grunde ikke kender. Jeg misunder dem, der bare kan gå ind i noget nyt uden de store bekymringer. Min liverfaring siger mig efterhånden, at virkeligheden sjældent står mål med de bekymringer man gør sig. Jeg tror alle har prøvet at have søvnløse nætter over, hvordan et bestemt problem skulle tackles. Har det gavnet at man har ligget søvnløs og spekuleret? I mange tilfælde - nej vel? 

Det er umuligt at løse verdenssituationen om natten, så man kan egentlig lige så godt forsøge at sove, hvis man kan. Desuden tænker man mere klart, hvis man er udhvilet - måske vågner man endda op, og finder løsningen morgenen efter! Jeg ved godt, at der kan være situationer hvor dårlige tanker gør, at man bare ikke kan sove, og dem har jeg ikke lige en magisk løsning på. Måske kan du finde ud af, hvad der virker for dig? Prøv dig frem :-)

Helt lost!

Jeg har egentlig helt glemt, hvad essensen i dette indlæg skulle være, fordi jeg har skrevet på det ad flere omgange. Men lad ovenstående være en inspiration for dig til at komme i gang med det, du går og drømmer om - og lad være med at bekymre dig for meget om fremtiden. Lev i nuet. Hvis du er målrettet og tror på din drøm, så skal det nok lykkedes dig at påvirke de ting, som du rent faktisk kan gøre noget ved. Måske skal du navigere ad nogle omveje inden du når dit mål, men det giver så bare yderligere erfaringer, som du kan bruge senere i livet.

Avisoverskrifter - sådan en helt alm. fredag

Lidt spredte avisartikler, som jeg skal huske mig selv på - grøn, bæredygtig fremtid ja tak ;) (de forsvinder lidt hvis de ender i browseren...