søndag den 25. november 2018

Turen går til Mars

Om alt går vel, så lander NASAs InSight rumsonde på Mars på mandag d. 25/11-18. Det er specielt interessant for rumnørder, som mig, fordi det er megaspændende at vi nu på en eller anden måde er på vej derud, og det viser hvad mennesker kan udrette, når de arbejder sammen.

Rummet har længe fascineret mig, lige siden jeg så Star Wars-filmene og Star Trek: Next Generation for første gang. Internettet har gjort det lettere at følge med i hvad der foregår Derfor er jeg også gradvist begyndt at følge mere og mere med i, hvad der sker med rumforskningen.

Det har givet mig en større forståelse for, hvorfor det er så pokkers vigtigt at passe på Jorden. Vi har et mangfoldigt dyreliv og en masse flot natur. Hvad gør vi? Vi er godt i gang med at ødelægge hele molevitten. Enhver forandring starter med os selv, og jeg anderkender til fulde mit eget ansvar for en grønnere hverdag, men for at det skal kunne lade sig gøre, er der en masse udenomsting, der skal ske samtidig. Det skal være lettere at tage miljørigtige valg, og det er ren galimatias at det oftest er det, der er dyrest.

Vi er nødt til at præge politikerne med vores holdninger. I øjeblikket virker en stor del af dem meget faktaresistente, og jeg synes faktisk at en del af dem forsømmer deres pligt som politikere, i forhold til aflevere Jorden i bedre stand til næste generation. Det kommer vi ikke til.

Jeg sætter min lid til forskerne, der arbejder med Jordens sundhed og de tekniske løsninger på daglig basis, fremfor politikere, der lader sig styre af en politisk eller økonomisk dagsorden. Den slags levebrødspolitikere er der en del af desværre. Det er sørgeligt for udviklingen, og den nøl, der foregår, kommer til at påvirke mange generationer. Det er utroligt, at der bruges flere penge på våbenteknologi end grøn omstilling, når man har besluttet sig for, at der skal ske noget, og det skal ske hurtigt. Sæt nu man tog bare 1% af militærudgifterne og proppede dem over på udvikling af grønne teknologier? Så kan mirakler ske, men desværre så har den slags research ikke forrang.

Ingen planet B, eller?

Vi er unikke her på vores blå perle her i Mælkevejen. Der er altså ikke lige har en Planet B rundt om hjørnet, vi kan flyve ud til, primært p.g.a. afstandene og langt størstedelen af de planeter rumforskerne finder, kredser om såkaldt brune dværgstjerner, der bader nærlæggende planeter i radioaktiv stråling. Kan vi overhovedet leve med, at vi er i gang med at trashe en hel planet godt og grundigt?

Selv hvis vi tog de optimistiske briller på, og regnede det nærmeste solsystem for muligt at nå, så er der lidt over 4 lysår (1 lysår er iflg. Wikipedia 9,5 billioner km) til Alpha Centauri - som er et dobbeltstjernesystem i vores "nabolag". Et dobbeltstjernesystem har trods navnet, pr. definition 2 eller flere sole. Alpha Centauri har 3.

Bedste kandidat for vores arts videre udbredelse er Mars - FN skriver i en rapport (link i bunden), at vi formentlig rammer 11,2 mia. indbyggere her på Jorden i år 2100.

Jeg har mine tvivl omkring, hvorvidt vi nogensinde får sendt mennesker derud i det ydre rum, og så er der hele spørgsmålet omkring, hvorvidt det er klogt at gøre. Vi er ikke bygget til den slags langdistancerejser, selvom vi kunne nå Mars. Det største problem er formentlig igen radioaktiv stråling, og så de fysiologiske ændringer, der sker i kroppen i forhold til, at skulle være vægtløs så længe. En rejse til Mars vil med nuværende teknologier tage cirka 3 år. Og det er "point-of-no-return", hvis man tager på rejsen - sker noget så simpelt som at en person brækker et ben, så er de nødt til at kunne behandle sig selv derude. Risikoen for total fiasko er stor, men skal det afholde os fra at prøve? Vi er nødt til at gøre forsøget. Hvis Edison havde tænkt "Det kommer aldrig til at virke", så havde vi nok siddet i stearinlysets skær endnu.

Hvad skal Insight?


InSight skal sammenligne udviklingen på Jorden og på Mars. Det vil den som videoen herunder viser, gøre ved at bore i Jorden, og undersøge de såkaldte Marsquakes. Missionen skal være med til at give svar på, hvorfor udviklingen på Mars tilsyneladende gik totalt i stå.

Mars har ingen roterende kerne, og derfor hverken magnetfelt eller pladetektonik, som har skabt dale og bjerge her på Jorden. Der er kun en meget tynd atmosfære bestående af bl.a. 0,13% ilt, og 95% kuldioxid (CO2). Det manglende magnetfelt gør, at planeten er meget modtagelig overfor radioaktiv stråling, og såkaldte solvinde. Ikke de bedste levevilkår for mennesket, men måske kan man med tiden opfinde værn mod den slags.

Nogle forskere har dog en teori om, at Mars har lignet Jorden for milliarder af år siden (man bliver helt rundtosset af at tænke på det) Videoen herunder er lavet af Youtubekanalen Astrum, som gør et godt arbejde i forhold til at gøre informationerne letforståelige for almindelige dødelige som dig og mig.

Astrum: What will NASAs Insight do on Mars
https://www.youtube.com/watch?v=csV0BCWZ0oA



Øvrige kilder:


NASA:
https://astrobiology.nasa.gov/news/ultraviolet-radiation-from-low-mass-stars-could-render-planets-uninhabitable/

Hubble Reveals Observable Universe Contains 10 Times More Galaxies Than Previously Thought
https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/hubble-reveals-observable-universe-contains-10-times-more-galaxies-than-previously-thought

https://www.youtube.com/watch?v=HiN6Ag5-DrU

FN:
https://www.un.org/sustainabledevelopment/blog/2017/06/world-population-projected-to-reach-9-8-billion-in-2050-and-11-2-billion-in-2100-says-un/

Militære udgifter:
https://arbejderen.dk/indland/alle-danskere-betaler-4320-kroner-til-milit%C3%A6ret

DTU Space: Mars i forhold til Jorden
http://www.space.dtu.dk/Forskning/Solsystemet/Mars_magnetfelt/Mars_i_forhold_til_Jorden

Videnskab.dk:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/vulkan-paa-mars-har-vaeret-aktiv-i-to-milliarder-aar
https://videnskab.dk/naturvidenskab/ny-rumcomputer-er-inspireret-af-draeberrobotten-hal-9000

fredag den 28. september 2018

Avisoverskrifter - sådan en helt alm. fredag

Lidt spredte avisartikler, som jeg skal huske mig selv på - grøn, bæredygtig fremtid ja tak ;) (de forsvinder lidt hvis de ender i browserens bogmærkesystem)



søndag den 2. september 2018

Klimatjek

Jeg faldt lige over denne artikel, hvor DR tjekker et af argumenterne i klimadebatten. En debat, hvor det er ret tydeligt, at der er store pengemæssige interesser på spil, som helst ser vi fortsætter business as usual.

En del mennesker postulerer derfor, at de klimaændringer vi ser, som noget værre vås, udfra devisen om, at Jorden altid har gennemgået disse drastiske temperaturændringer. DRs Detektor har faktatjekket udsagnene udfra den viden, der findes nu, og det kan ses herunder:

"Tager man et kig på temperatursvingninger igennem de seneste 800.000 år, så er der ganske rigtigt store udsving i temperaturer, lang tid før mennesket begyndte at udlede mange drivhusgasser.

- Men den store forskel er, at vi kunne forklare alle de klimaforandringer ud fra fysiske love og forståelse af, hvordan klimasystemet hænger sammen. Det kan vi ikke med de forandringer, vi ser nu, medmindre vi tager i betragtning, at der er et menneskeligt element, som skyldes øgede udslip af drivhusgasser, siger Jens Hesselbjerg." Jan Hesselbjerg er professor i is- og klima hos Københavns Universitet

https://www.dr.dk/nyheder/indland/mytedraeber-udbredt-argument-i-klimadebatten-holder-ikke?cid=soc_facebook_drnyheder_fa8vgfay

Min egen holdning er, at uanset hvordan det står til, så skal der ske drastiske ændringer, i forhold til klimasikring, så vi kan afbøje nogle af de kriser vi har set (vi har f.eks lige haft en lang periode med tørke denne sommer). Står vi med de dårlige kort på hånden, så vil fremtidige generationer bande os langt væk, fordi vi ikke gjorde, hvad vi kunne.

Vi må sætte vores lid til, hvad eksperterne siger, og jeg synes desværre, der generelt er en ærgerlig tendens til, at specielt politikere opfinder deres egen virkelighed, fremfor at lytte til dem der forsker på forskellige fagområder. Det er sundt at forholde sig kritisk til alt, man hører, i en tid, hvor informationer kommer fra mange forskellige kilder, men det kan komme dertil, hvor det sætter en kæp i hjulet for gode initiativer.

Vi skal - som samfund - tilbage dertil, hvor der tages politiske beslutninger på baggrund af viden, og ikke pga. mavefornemmelser. Ligeledes er det vigtigt, at man over en bred kam støtter den fri og uafhængige forskning, så ikke også forskningsresultater bliver farvet af bestemte holdninger. En svær balancegang fordi meget forskning også laves for private midler.

søndag den 1. juli 2018

Antidiskriminationsloven mod handicappede træder i kraft

Glædelig 1. juli - i dag træder antidiskriminationsloven mod handicappede i kraft - så nu bliver jeg dælme en ubehagelig type Nej gas, det ER lidt af en milepæl, selvom jeg finder det sørgeligt, at et samfund er nødt til at have den slags særlove for en bestemt befolkningsgruppe for at få tingene til at fungere. 

Men nu er loven her, og jeg ser det som et kæmpe fremskridt i forhold til at få nogle rettigheder, som burde være almindelig sund fornuft, men som ikke er det. Vi har nok alle læst historierne om f.eks blinde, der ikke må få deres førerhunde med ind forskellige steder. Det slutter nu.

Jeg har prøvet at finde eksempler på, hvor jeg selv er blevet diskrimineret. Måske har jeg puttet dem i pyt-kassen og glemt dem.. Fortrængningens lyksaglighed . Og dog... Der var den ene gang, hvor en taxachauffør sagde, han ikke havde plads til kørestolen i sin store fine Mercedes ... Og jeg krøller altså selvsamme stol ind i en lille (men ufattelig lækker!) Fiat Punto!! Nå, jamen så fik han ikke penge, og jeg fik aktiveret mine "rullemuskler", så 1-0 til mig

Der er altså stadig den her store hurdle som hedder alm. handicaptilgængelighed. Den skal vi altså have mere af - det går så fodslæbende langsomt, fordi det fylder meget, meget lidt i folks bevidsthed. Det kan ikke blive ved. Teenage-Simon havde troet, vi var længere fremme, end vi er i dag. Det er da dejligt, man kan få hjælp til mange ting, men sæt jer i mit og andres sted - ville I ikke helst være så selvhjulpen, som muligt?

Jeg har været heldig med, at toget ikke kører videre end til hovedbanen i KBH, ellers var jeg endt i Sibirien, de gange jeg i nyere tid har kørt med DSB. Bare lige for at nævne et eksempel på, at det ikke fungerer så gnidningsløst, som det burde. DSB hyrer i øvrigt ekstern hjælp til at betjene handicaplift fremfor at uddanne eget personale - hvad mon det koster statskassen? Når hjælpen er ekstern, så kan hjælpen måske ende med at sidde fast i trafikken på vej hen mod stationen. Det er ikke særlig gennemtænkt. Hvorfor ikke bare uddanne det personale, der alligevel er på perronen?

Det ville spare så enormt mange penge og menneskelige ressourcer, hvis tilgængelighed blev tænkt ind som en basal ting i hele samfundet. Jeg synes man skulle regne lidt mere på de gavnlige effekter, fremfor at se udelukkende på omkostningerne.

Netop de beregninger er der lavet forbavsende få af.

Kampen fortsætter... God søndag!

torsdag den 24. maj 2018

Dårlig moral og dyrevelfærd

Jeg gætter på, du lige som mig gerne ser, at Danmark er et land, hvor dyrevelfærden er i højsædet og de dyreetiske regler er på plads. Reglerne er der måske, men de bliver ikke overholdt. Se den store graf:

Tallene taler for sig selv: Opadgående tendens fra 2007 og frem. I 2017 måtte ca. 9,4 mio grise lide i en tætpakket lastbil med mere end 8 timers kørsel.

Jeg blev opmærksom på grafen, pga. et tweet fra Dyrenes Beskyttelse, og nøj, jeg blev både trist og harm på samme tid, på dyrenes vegne. Det er jo langt fra 1. gang, vi hører at svineproducenterne har problemer med at indordne sig reglerne - og hver gang, det er blevet belyst fra medierne, har en repræsentant for branchen lovet bod og bedring. Har det hjulpet?

Kig på grafen igen - ser det ud som om branchen synes at bryde sig om dyrenes ve og vel? Nej, dyrevelfærden viger for profitten. Det er usmageligt, og svineproducenterne sender samtidig en udstrakt langefinger til dyrene og de myndigheder, der forsøger at håndhæve reglerne.

Det eneste middel, der er, det er langt hårdere sanktioner, og så at vi som forbrugere siger fra gennem en ændret købsadfærd, indtil branchen fatter, at vi mener det alvorligt. Endnu bedre ville det være at droppe kød helt, men jeg ved, der er mange mennesker der ikke er parate til det endnu. Jeg dømmer ingen, men det er altid klogt at overveje, hvordan man bruger sine penge i forhold til omverdenen.

Der går uger mellem jeg spiser kød - jeg gør det oftest kun for at være selskabelig, så folk ikke skal lave specielle retter kun til mig. Når jeg ser ovenstående, så vil jeg tænke over, om det ikke bare er tid at skippe kød helt. Jeg kan sagtens undvære det, og vælger økologien, når jeg kan komme til det. Jeg VIL simpelthen ikke støtte en branche, der behandler dyr så dårligt. Jeg ved godt, jeg også rammer landbrug som gør deres bedste for dyrene, men så er det jo heller ikke jer, der skal føle jer ramte af dette indlæg. Men vi kan som dyrevenner og forbrugere med al rimelig kræve, at branchen får bragt orden i sagerne. Det er altså en møgsag af de store, som skal tages alvorligt.

Nu kunne der godt sidde en kyniker derude og tænke: "Haha, de sælger sgu bare ovre mere østpå", jovist, men det er en stakket frist. Ingen er immune overfor tendenser - takket være nettet er verden blevet et meget mindre sted, så hvis branchen vil rammes på eksporten, så skal de bare fortsætte den negative spiral med den dårlige dyrevelfærd. Det er direkte dumt at tro, at forbrugerne lader det gå det gå henover hovedet på den lange bane. Folk stiller heldigvis flere og flere krav til den mad, de spiser, så hvis vi skal tale god forretning, så er det bare at komme i gang med forbedringerne. Hellere i dag end i morgen.

Dyrenes Beskyttelses temasider https://issuu.com/dyrenesbeskyttelse/docs/dyrenesbeskyttelse_20180525/10




mandag den 7. maj 2018

Har papiraviserne en fremtid?

"Dommedag aflyst: Mediechefer tror igen på papiravisen"

Sådan lød en af dagens overskrifter på DRs hjemmeside - https://www.dr.dk/nyheder/indland/dommedag-aflyst-mediechefer-tror-igen-paa-papiravisen

Sådan kort opsummeret, så tror avisbranchen igen på papirformatet i en revitaliseret form. Det trods nedgang i antal udgivelser og et marked, der er presset af internetgiganter såsom Google og Facebook.

Jeg er vokset op i 80'erne, hvor min kære fader ofte slog op i avisen ved morgenbordet om søndagen, mens der var rundstykker og kaffe på bordet. Det er gode minder, men teknologien har forlængst overhalet avisen, når det gælder nyheder.

Det er da forfriskende med ny gejst blandet avisfolket, men helt ærligt, intet slår elektronikken og internettets evne til at nå folk på et øjeblik. Mange af os ønsker hurtige nyheder og at være opdateret når en sag, vi interesserer os for, udvikler sig.

Indrømmet, papirformatet har sine forcer: Selvom jeg er teknologinørd, så har jeg aldrig kunnet få e-bogslæsning til at fungere for mig - der går ikke ret lang tid, så begynder jeg at miste fokus i forhold til den e-bog, jeg er i gang med at læse. Det samme gælder andre former for lange dokumenter, jeg skal læse på en skærm. Af samme årsag ejer jeg ikke en tabletcomputer, den er overflødig. De samme problemer har jeg ikke med papireksemplar af en bog i hænderne - "Gammeldags" bøger kan jeg læse flere hundrede sider af, uden at fokus forsvinder.

Tilbage til emnet.. Jeg kan ikke forestille mig, at papiraviser, uanset form og indhold, skulle tiltrække mig på noget tidspunkt. Selv de fagblade, jeg har abonneret på, har jeg hurtigt opsagt igen. Det skal virkelig være interessant stof, som jeg ikke kan finde andre steder, og den bliver svær. Hvis jeg skal pege på noget, der var interessant ved de gamle aviser, så var det sommetider mængden af baggrundsfakta omkring en verserende sag. 

Vi kan altså heller ikke komme udenom den miljømæssige belastning en papiravis afstedkommer. Det bliver min egen subjektive vurdering, for jeg kan ikke på stående fod finde konkrete undersøgelser omkring energiforbruget, men fra træerne fældes over, over produktion og tryk til den lander i din postkasse eller ude i kiosken - det koster på CO2-kontoen samlet set - i en grad, jeg i hvert fald godt kan være foruden, hvis jeg skal tage miljøhatten på.

Næh, papiravisen er en dødssejler, og jeg ser dette som de sidste krampetrækninger - har jeg ret? Hvornår har du sidst læst avis offline?

torsdag den 3. maj 2018

Automatiske trækninger fra internettjenester

Lige et lille "rant"...

Jeg er så ærgerlig over den retning, internettet er på vej i, når det gælder betalinger for internettjenester. Ofte når man opretter sig som bruger af en internetbaseret tjeneste, bliver man bedt om at angive ens kreditkortdata, som noget af det første.

Fordelene er til at gennemskue. Hvis udbyderen - det kunne være f.eks en videostreamingtjeneste a' la Netflix eller en teleudbyder - har adgang til at trække penge på dit kort, så slipper du for at skulle huske at forny dit abonnement, det sker helt automatisk. Nemt og bekvemt.

Formålet med, at du skal indtaste dine oplysninger er også, at du identificerer dig selv som alt andet end en spambot. Vi har endnu ikke et globalt leverandøruafhængigt Nem-ID, så dine kreditkortdata er en af mulighederne for en udbyder af en internettjeneste at verificere, at du er dig.

Kom nu, hvad brokker du dig egentlig for, tænker du nok - det kommer jeg til nu....

Det største problem ligger i de forbrugsafregnede tjenester: Giver du f.eks et teleselskab lov til at trække næste måneds abonnement eller "lejer" du f.eks webserver-plads hos en global cloududbyder, så skal du typisk betale for ressourceforbrug - eksempelvis CPU-forbrug og harddiskplads. Helt fair. Når vi er nede på det niveau og tager jeg firmahatten på, så kan jeg også sagtens se fordelene for virksomheden.

Problemet er bare, at du ikke i nogle af tilfældene har kinamands chance for at kontrollere dit forbrug. Har du fuldstændig klarhed over, hvor meget og hvor ofte der trækkes betalinger fra dit kort? Nej vel? Jeg har et nogenlunde overblik, alligevel sniger der sig overraskelser ind indimellem.

Udbyderne lokker med forbrugsbegrænsere, som skal forhindre at dit kreditkort bliver lænset i nattens mulm og mørke, men du må bare bede til, at de virker, for når du gemmer din kreditkortoplysninger hos udbyderen, så har de i princippet carte blanche til at trække beløb som de lyster.

Det er ikke unormalt, at f.eks teleselskaberne, fitnesscentre osv. laver dobbelttrækninger, så husk at tjekke dit kontoudtog, når du ved at datoen for abonnementsfornyelse nærmer sig.

Bottomline er, jeg anerkender hvor befriende let, det er, at udbyderne kan trække et skyldigt beløb automatisk. Men bryder jeg mig ikke om den afgivelse af kontrol, der er i, at udbyderen selv vælger,  hvornår det skal gøres.

Kontrollen skal tilbage til dig. Ligesom når du i gamle dage skulle åbne din pengepung for at sælgeren kunne få nogle penge. I dag giver du i princippet sælgeren din pung, og så kan han/hun selv fiske beløbet op.

Der mangler en bremse, og jeg synes bremsen skal ligge i en teknisk løsning. En teknisk løsning kunne være en app til mobil, PC og Mac, der samler ens automatiske betalinger - og først når man med et klik har godkendt, at der kan laves en trækning, så kan internettjenesten trække pengene. Det gør hverdagen en smule mere bøvlet, men du får kontrollen over dine penge tilbage.

Turen går til Mars

Om alt går vel, så lander NASAs InSight rumsonde på Mars på mandag d. 25/11-18. Det er specielt interessant for rumnørder, som mig, fordi d...