torsdag den 24. maj 2018

Dårlig moral og dyrevelfærd

Jeg gætter på, du lige som mig gerne ser, at Danmark er et land, hvor dyrevelfærden er i højsædet og de dyreetiske regler er på plads. Reglerne er der måske, men de bliver ikke overholdt. Se den store graf:

Tallene taler for sig selv: Opadgående tendens fra 2007 og frem. I 2017 måtte ca. 9,4 mio grise lide i en tætpakket lastbil med mere end 8 timers kørsel.

Jeg blev opmærksom på grafen, pga. et tweet fra Dyrenes Beskyttelse, og nøj, jeg blev både trist og harm på samme tid, på dyrenes vegne. Det er jo langt fra 1. gang, vi hører at svineproducenterne har problemer med at indordne sig reglerne - og hver gang, det er blevet belyst fra medierne, har en repræsentant for branchen lovet bod og bedring. Har det hjulpet?

Kig på grafen igen - ser det ud som om branchen synes at bryde sig om dyrenes ve og vel? Nej, dyrevelfærden viger for profitten. Det er usmageligt, og svineproducenterne sender samtidig en udstrakt langefinger til dyrene og de myndigheder, der forsøger at håndhæve reglerne.

Det eneste middel, der er, det er langt hårdere sanktioner, og så at vi som forbrugere siger fra gennem en ændret købsadfærd, indtil branchen fatter, at vi mener det alvorligt. Endnu bedre ville det være at droppe kød helt, men jeg ved, der er mange mennesker der ikke er parate til det endnu. Jeg dømmer ingen, men det er altid klogt at overveje, hvordan man bruger sine penge i forhold til omverdenen.

Der går uger mellem jeg spiser kød - jeg gør det oftest kun for at være selskabelig, så folk ikke skal lave specielle retter kun til mig. Når jeg ser ovenstående, så vil jeg tænke over, om det ikke bare er tid at skippe kød helt. Jeg kan sagtens undvære det, og vælger økologien, når jeg kan komme til det. Jeg VIL simpelthen ikke støtte en branche, der behandler dyr så dårligt. Jeg ved godt, jeg også rammer landbrug som gør deres bedste for dyrene, men så er det jo heller ikke jer, der skal føle jer ramte af dette indlæg. Men vi kan som dyrevenner og forbrugere med al rimelig kræve, at branchen får bragt orden i sagerne. Det er altså en møgsag af de store, som skal tages alvorligt.

Nu kunne der godt sidde en kyniker derude og tænke: "Haha, de sælger sgu bare ovre mere østpå", jovist, men det er en stakket frist. Ingen er immune overfor tendenser - takket være nettet er verden blevet et meget mindre sted, så hvis branchen vil rammes på eksporten, så skal de bare fortsætte den negative spiral med den dårlige dyrevelfærd. Det er direkte dumt at tro, at forbrugerne lader det gå det gå henover hovedet på den lange bane. Folk stiller heldigvis flere og flere krav til den mad, de spiser, så hvis vi skal tale god forretning, så er det bare at komme i gang med forbedringerne. Hellere i dag end i morgen.

Dyrenes Beskyttelses temasider https://issuu.com/dyrenesbeskyttelse/docs/dyrenesbeskyttelse_20180525/10




mandag den 7. maj 2018

Har papiraviserne en fremtid?

"Dommedag aflyst: Mediechefer tror igen på papiravisen"

Sådan lød en af dagens overskrifter på DRs hjemmeside - https://www.dr.dk/nyheder/indland/dommedag-aflyst-mediechefer-tror-igen-paa-papiravisen

Sådan kort opsummeret, så tror avisbranchen igen på papirformatet i en revitaliseret form. Det trods nedgang i antal udgivelser og et marked, der er presset af internetgiganter såsom Google og Facebook.

Jeg er vokset op i 80'erne, hvor min kære fader ofte slog op i avisen ved morgenbordet om søndagen, mens der var rundstykker og kaffe på bordet. Det er gode minder, men teknologien har forlængst overhalet avisen, når det gælder nyheder.

Det er da forfriskende med ny gejst blandet avisfolket, men helt ærligt, intet slår elektronikken og internettets evne til at nå folk på et øjeblik. Mange af os ønsker hurtige nyheder og at være opdateret når en sag, vi interesserer os for, udvikler sig.

Indrømmet, papirformatet har sine forcer: Selvom jeg er teknologinørd, så har jeg aldrig kunnet få e-bogslæsning til at fungere for mig - der går ikke ret lang tid, så begynder jeg at miste fokus i forhold til den e-bog, jeg er i gang med at læse. Det samme gælder andre former for lange dokumenter, jeg skal læse på en skærm. Af samme årsag ejer jeg ikke en tabletcomputer, den er overflødig. De samme problemer har jeg ikke med papireksemplar af en bog i hænderne - "Gammeldags" bøger kan jeg læse flere hundrede sider af, uden at fokus forsvinder.

Tilbage til emnet.. Jeg kan ikke forestille mig, at papiraviser, uanset form og indhold, skulle tiltrække mig på noget tidspunkt. Selv de fagblade, jeg har abonneret på, har jeg hurtigt opsagt igen. Det skal virkelig være interessant stof, som jeg ikke kan finde andre steder, og den bliver svær. Hvis jeg skal pege på noget, der var interessant ved de gamle aviser, så var det sommetider mængden af baggrundsfakta omkring en verserende sag. 

Vi kan altså heller ikke komme udenom den miljømæssige belastning en papiravis afstedkommer. Det bliver min egen subjektive vurdering, for jeg kan ikke på stående fod finde konkrete undersøgelser omkring energiforbruget, men fra træerne fældes over, over produktion og tryk til den lander i din postkasse eller ude i kiosken - det koster på CO2-kontoen samlet set - i en grad, jeg i hvert fald godt kan være foruden, hvis jeg skal tage miljøhatten på.

Næh, papiravisen er en dødssejler, og jeg ser dette som de sidste krampetrækninger - har jeg ret? Hvornår har du sidst læst avis offline?

torsdag den 3. maj 2018

Automatiske trækninger fra internettjenester

Lige et lille "rant"...

Jeg er så ærgerlig over den retning, internettet er på vej i, når det gælder betalinger for internettjenester. Ofte når man opretter sig som bruger af en internetbaseret tjeneste, bliver man bedt om at angive ens kreditkortdata, som noget af det første.

Fordelene er til at gennemskue. Hvis udbyderen - det kunne være f.eks en videostreamingtjeneste a' la Netflix eller en teleudbyder - har adgang til at trække penge på dit kort, så slipper du for at skulle huske at forny dit abonnement, det sker helt automatisk. Nemt og bekvemt.

Formålet med, at du skal indtaste dine oplysninger er også, at du identificerer dig selv som alt andet end en spambot. Vi har endnu ikke et globalt leverandøruafhængigt Nem-ID, så dine kreditkortdata er en af mulighederne for en udbyder af en internettjeneste at verificere, at du er dig.

Kom nu, hvad brokker du dig egentlig for, tænker du nok - det kommer jeg til nu....

Det største problem ligger i de forbrugsafregnede tjenester: Giver du f.eks et teleselskab lov til at trække næste måneds abonnement eller "lejer" du f.eks webserver-plads hos en global cloududbyder, så skal du typisk betale for ressourceforbrug - eksempelvis CPU-forbrug og harddiskplads. Helt fair. Når vi er nede på det niveau og tager jeg firmahatten på, så kan jeg også sagtens se fordelene for virksomheden.

Problemet er bare, at du ikke i nogle af tilfældene har kinamands chance for at kontrollere dit forbrug. Har du fuldstændig klarhed over, hvor meget og hvor ofte der trækkes betalinger fra dit kort? Nej vel? Jeg har et nogenlunde overblik, alligevel sniger der sig overraskelser ind indimellem.

Udbyderne lokker med forbrugsbegrænsere, som skal forhindre at dit kreditkort bliver lænset i nattens mulm og mørke, men du må bare bede til, at de virker, for når du gemmer din kreditkortoplysninger hos udbyderen, så har de i princippet carte blanche til at trække beløb som de lyster.

Det er ikke unormalt, at f.eks teleselskaberne, fitnesscentre osv. laver dobbelttrækninger, så husk at tjekke dit kontoudtog, når du ved at datoen for abonnementsfornyelse nærmer sig.

Bottomline er, jeg anerkender hvor befriende let, det er, at udbyderne kan trække et skyldigt beløb automatisk. Men bryder jeg mig ikke om den afgivelse af kontrol, der er i, at udbyderen selv vælger,  hvornår det skal gøres.

Kontrollen skal tilbage til dig. Ligesom når du i gamle dage skulle åbne din pengepung for at sælgeren kunne få nogle penge. I dag giver du i princippet sælgeren din pung, og så kan han/hun selv fiske beløbet op.

Der mangler en bremse, og jeg synes bremsen skal ligge i en teknisk løsning. En teknisk løsning kunne være en app til mobil, PC og Mac, der samler ens automatiske betalinger - og først når man med et klik har godkendt, at der kan laves en trækning, så kan internettjenesten trække pengene. Det gør hverdagen en smule mere bøvlet, men du får kontrollen over dine penge tilbage.

Avisoverskrifter - sådan en helt alm. fredag

Lidt spredte avisartikler, som jeg skal huske mig selv på - grøn, bæredygtig fremtid ja tak ;) (de forsvinder lidt hvis de ender i browseren...