fredag den 28. oktober 2016

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed.

Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder.

Flere billeder


Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne.
De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet. Det duer ikke - det er igen det der med omtanken, når man indretter et handicaptoilet.




De næste to billeder er fra Århus Universitetshospital. Det skulle være et handicaptoilet - men det kan man vist ikke kalde det. Se størrelsen og tænk så på, hvor stor en elektrisk kørestol normalt er. Den kan umuligt passe derind eller vende rundt. Jeg vil muligvis lige akkurat kunne være der med min manuelle kørestol, men det er supertrangt, og jeg ville skulle bruge mine Spiderman'ske klatreevner.



Har du billeder, du gerne vil dele, så er du velkommen til at sende dem til mig på simon.justesen@gmail.com. Husk at skrive hvor de kommer fra, og hvilke udfordringer der er. Jo mere levende, jo nemmere er det for læserne at sætte sig ind i. 

Læser og læser

Ellers har jeg været begravet i rapporter og vejledninger. Selvom jeg er handicappet, og derfor allerede har fulgt lidt med på sidelinien, så ser jeg også et større nødvendigt behov i, at jeg selv sætter mig ind i reglerne, så jeg kan give konstruktivt modspil/medspil. 

Foreløbig har jeg kigget i regeringens handicappolitiske udspil. Der er masser af positive takter, f.eks arbejder man på at implementere EU-standarder for tilgængelighed på togstationer. Uhyre spændende! Så håber jeg bare at selvsamme standarder giver mulighed for nem adgang til selve togene ;) Falcks personassistance ved togene skulle også blive forbedret markant i form af kortere reaktionstid. 

Til gengæld kniber det med overholdelsen af forpligtelserne for overholdelsen af FNs handicapkonventioner. FNs rapport er fra 2014, så der kan have sket forbedringer i mellemtiden, men jeg vil kigge den igennem og se om der er grundlag for et blogindlæg om dette også.

Hjemmeside

I nærmeste fremtid bliver alle mine indlæg, der fokuserer på handicap lagt over på sit eget site. Jeg har fundet et godt navn, synes jeg. Det er rigtig, rigtig tragikomisk at domæner som handicaptilgængelighed.dk er ledigt og at tilgængelighed.dk leder hen til noget linkbuilding med ammekjoler (linkbuilding bruges når blogs kunstigt vil øge deres placering i diverse søgemaskiner - fyfy, hvis du sprørger mig). Jeg har tænkt på at registrere handicaptilgængelighed.dk, men jeg vil lade den stå til almennyttige formål. Det skriger jo til himlen at der burde være en offentlig portal med "Hvordan-laver-jeg-xx-tilgængeligt"?

Nu tænker du nok: "Jamen, Simon - du kan jo lave hjemmesider - var det ikke noget for dig"?

Det korte svar: "Jo! Der er ikke noget jeg hellere vil"
Det lange svar: "Nej, for det er et kæmpemæssigt forpligtende arbejde. Alle links og informationer skulle være 100% opdaterede, ellers kan folk komme til at bygge efter forældede forskrifter, det ansvar kan jeg ikke have liggende på mine skuldre". Men at det offentlige ikke har lavet noget lignende, der er lettilgængeligt, det undrer mig meget.

For fanden...
Tilgængelighed.dk - pr. d. d. - dobbelt for fanden

Hvad så nu?

Jeg har et blogindlæg mere i støbeskeen, jeg fik for nylig - fra en handicaphjælper en god oversigt over, hvilke udfordringer, der kan være, når man som handicappet f.eks skal vælge en ny læge. Jeg tabte både næse og mund, for der var elementer i det, som jeg heller ikke selv havde tænkt over. I Århus Kommune er kun 17 af 111 læger handicapvenlige [1]. Men når man kommer i en elkørestol, så bliver det tal muligvis endnu lavere. Følg med her på bloggen for mere info.

Ellers så har jeg tænkt mig at begynde at formulere nogle spørgsmål til landets skoler, som jeg håber de vil svare på. Jeg vil gerne vide, hvor meget man gør ud af at undervise eleverne i at lave handicaptilgængelige løsninger. Jeg glæder mig overordentligt til at høre svaret, for de skoler bærer et kæmpe ansvar for fremtidens løsninger.

Jeg skal have købt det domænenavn jeg har valgt, og så skal jeg ha' banket en hjemmeside op - ikke noget fancy, men nøj, det bliver fedt at få en blog der er superfokuseret på et emne, der betyder så fantastisk meget for mig!

Ha' en superfantastisk dag!

/Simon

Kilder:
[1] http://www.tv2oj.dk/artikel/kun-17-praktiserende-laeger-kan-tilbyde-handicap-adgang

fredag den 21. oktober 2016

På en lille tur med TV

Jeg har netop - i går - været med i et fint indslag i TV2 Østjylland, hvor vi belyste nogle af de problemer handicappede kan have med at færdes, ved at vise nogle eksempler fra min hjemby Randers.

Det skal retfærdighedsvis siges, at det dog generelt blevet nemmere at færdes i byen, end det var for år tilbage, i takt med at dele af byen er blevet fornyet. Men der er stadig "hovsa'er", som det ses i indslaget - og det burde kunne løses relativt simpelt.

God tilgængelighed gavner alle steder i samfundet, det er en udfordring både lokalt, regionalt og nationalt. Tingene skal laves med omtanke, og de må aldrig nedprioriteres. God tilgængelighed gavner flere end man overhovedet kan forestille sig - det giver glade borgere, glade handlende og glade turister. Selv den mindste forhindring kan være ubetydelig for nogen, men have stor betydning for andre. De gode løsninger er dem, man slet ikke bemærker, fordi alting føles naturligt. Dem må der gerne være mange flere af, for det gør hverdagen langt mere overskuelig for rigtig mange mennesker.

Link til indslaget: 

torsdag den 20. oktober 2016

Besøg på benzintanke

I forlængelse af min post - Danmark tilgængelighedens uland - for et par dage siden (se evt. længere nede på siden), så er her lidt (uredigerede) videoklip af min oplevelse med de ubemandede benzintanke. Det er rimelig meget øv at disse firmaer ikke tænker alle ind i deres kundepleje.
Vi snakker om firmaer - her er det lige Ingo og OK Benzin, men det kunne være mange andre - der omsætter for uhyggelig mange millioner eller endda milliarder på årsbasis. Der burde være råd ;) Der er andre benzinstationer, der har store flotte kombinerede benzin/betalingsstandere med LCD-displays i en neutral højde, og hvor benzinslangerne er gemt af vejen. Så det kan sagtens lade sig gøre, hvis firmaerne ville bruge lidt tid og penge på alsidig produktdesign.
Vi skal væk fra idéen om, at en handicappet altid har en ven eller et familiemedlem med sig på tur - det er langt fra altid tilfældet og det kan spare samfundet for mange penge, hvis man kan klare sig uden en handicaphjælper i mange henseender. Det må sgu da også være lidt cool at kunne sige, man har f.eks en handicapvenlig tankstation?!
I øvrigt kan jeg (formentlig) ses i et indslag i aften i TV2/Østjylland, hvor jeg har været en lille tur i byen. Det involverede installation af et GoPro-kamera på min kørestol. Det bliver interessant at se, håber jeg.









mandag den 17. oktober 2016

Danmark - tilgængelighedens uland

Dette indlæg er skrevet i affekt. En lille fortælling om, hvordan det er, at være handicappet i dagens Danmark. Jeg er rasende. Og jeg er ellers normalt en stille og fredelig mand, "det-går-nok"-typen. Men det gør det altså ikke.

Mit raseri er et resultat af, at jeg endnu engang må konstatere, at handicappede bliver diskrimineret. 2 af mine venner ville have været en tur på CPH:PIX for at se filmen "In Embryo" med Ulrich Thomsen. De prøver 3 biografer, men ingen af dem er handicapvenlige - ingen - i København!!

Hallo, så vil man da skide på sit klientel. Hvorfor - når man er en filmfestival - tænker man ikke alle ind? Det er irriterende og tankeløst. Jeg er træt af at høre på alle de fucking undskyldninger - "jamen, det havde vi ikke lige tænkt på" - jo, gu' havde I så, men det var garanteret en økonomisk afvejning af, hvor I kunne få det billigst, og så blev vi - handicappede - nok skåret fra, fordi vi nok ville være dem der kvækkede mindst. Vi er jo trods alt i mindretal, men sådan er det jo altid, så bliver det os der taber.

Befordring

Havde det så bare været en enlig svale, men det er det desværre ikke - i hele landet bygger benzinselskaberne ubemandede tankstationer. På disse tankstationer er betalingskortstanderne ofte placeret, så de står på en afsats. Jeg og mange andre har altså ikke teleskoparme! Mobilbetaling kan ikke komme hurtigt nok, for så skal jeg ikke fysisk forsøge (og fejle) mht. at sætte mit kreditkort i betalingsstanderen...

Jeg har min egen handicapbil, og det er rart, dejligt og alting. Den kunne jeg aldrig undvære. Når jeg sidder i den, føler jeg, jeg kan alt. Så er jeg fri. Men der er masser af handicappede, der ikke har den luksus, fordi de af forskellige årsager ikke har muligheden for at tage et kørekort. De er bundet til den offentlige trafik, og det er fandme ikke sjovt.

Hvorfor er tog ikke lavet sådan, at man kan rulle lige ind? Sikkert fordi der ikke er en standard for perronhøjder. Men det virker i USA og i Sverige, hvorfor så ikke i Danmark? Hvis det koster penge at lave om, hvorfor gør man det ikke løbende, når der alligevel skal laves forbedringer? Hvis så bare handicaphjælpen på perronerne virkede. Jeg har oplevet ikke at kunne komme af toget på Hovedbanegården engang jeg skulle til Roger Waters-koncert i København. Måtte have familie og tilfældige hjælpsomme forbipasserende til at hjælpe mig ud, hvor der ellers skulle have været noget uddannet personale. Men de kom aldrig  (DSBs Handicapservice har i øvrigt aldrig besvaret min klage, her 3 år efter). Hold op, hvor ville jeg nødig være handicappet pendler med arbejdsplads i KBH.

I Sverige og USA har de fortovskanter, der er i niveau med kørebanen, de steder, hvor man skal over fodgængerfelter. Hvad har vi i Danmark? Lidt forskelligt, men oftest asfaltpukler af varierende højde, som har ligget hvor de ligger - sikkert de sidste 40-50 år. Jeg er glad for, jeg ikke har muskelsvind, for de kan umuligt komme op over de højeste af opkørslerne.

Taxa og bus - hvorfor skal man ligne en stor undskyldning, når man skal med? Hvorfor skal man høre på taxachaufførens fucking evindelige brokkeri over, at han ikke kan finde ud af at folde kørestolen sammen - igen og igen og igen. Det er ikke altid, det bliver sagt direkte, men jeg kan mærke irritationen, når chaufføren sætter sig i sædet. Mine penge er da så gode som alle andres?! Hvis ikke man er interesseret i at køre med folk, der er handicappede, eller på anden vis et unikum, så skal man altså ikke være taxachauffør. Der findes masser af flinke og rare chauffører, men for mange, der virker irriterede.

En aften jeg skulle til julefrokost med min gamle handelsskoleklasse, havde jeg bestilt en taxa. Jeg gad naturligvis ikke nøjes med cola på sådan en festlig dag, så jeg kunne lige snuppe en taxa istedet for min egen bil. Men næh nej, da chaufføren dukkede op sagde han, at han ikke kunne have kørestolen med i sin store fine Mercedes - baggagerummet var for lille. Nå, jeg pakker til dagligt min kørestol ind på bagsædet i en lille FIAT PUNTO!!! Jeg endte med at rulle ned i byen selv (i kørestolen), badet i sved, for der var en del forhindringer, men jeg kom da derned.

Busser har jeg egentlig helt opgivet. Jeg ønsker ikke at være en byrde, og jeg ved, de har en stram køreplan.

Bebyggelser og offentlige steder

Hotelbranchen har også et rimelig afslappet forhold til, hvad de kalder handicapvenligt. Deres handicapskiltning burde kigges efter i sømmene. Jeg har oplevet at være på et "handicapvenligt" hotel i København, hvor min bror var nødt til at løfte døren af, for at jeg overhovedet kunne komme ud på toilettet. Der kunne jeg så sidde, og kigge på ham, mens jeg rislede en lille stråle. Det er trods alt familie. Men det er da ydmygende. Jeg kunne have haft den vildeste omgang tyndskid foran en handicaphjælper. Eller hotellets rengøringspersonale, som selv låser sig ind, når de skal gøre rent.
Hvis man påpeger handicapværelsets mangler, møder man ofte forståelse, men det er ingen garanti for, at fejlene bliver udbedret. Der er simpelthen for lidt konsekvens.

Butikkerne forsvarer sig ofte med, at de bor i gamle bygninger eller at det er lokalplanen, den er gal med, når der mangler en rampe eller lign.. Jamen, så må det laves om? Det kan ikke passe, at jeg skal tvinges til at købe på nettet eller i en butik, hvor den vare, jeg ville have købt på tilbud, måske er dyrere? Hvor er rimeligheden i det? Jeg tror slet ikke butikkerne har nogen anelse om, hvor mange kunder, de samlet set mister ved, at tilgængeligheden ikke er i orden. Jeg føler mig overbevist om, at udgiften til en slidske, en trappelift etc. kan tjenes hjem mange gange over tid.

Når der anlægges nye naturstier, sker det tit med grus.. Med store sten - jep - det er ikke hyggeligt at køre i.. Hvorfor kan den slags ikke laves med finere hårdtstampet grus, træplader, asfalt eller lign. Folk med småbørn i barnevognsalderen må også synes, at det er en dårlig idé med "groft" grus... Det er ikke særlig gennemtænkt.

Jeg har også været på et konferencecenter i Sydvestsjælland, hvor handicaptoilettet kun lige var stort nok til, at min manuelle kørestol kunne være derinde. Var der kommet en gut eller gutinde i en elkørestol, så måtte vedkommende sidde med åben dør, for der var ikke plads til elkørestolen. Spejlet sad, så jeg ikke kunne se andet end min pande, hvis jeg hoppede i sædet. Skal jeg bruge vandhanen som spejl? At spejlet sidder forkert, er i øvrigt en klassiker på mange handicaptoiletter. Hvorfor bruger dem, der bygger toiletterne ikke lige 2 sekunder på at gå ned i knæ, for at tjekke synsvinklen?

Ka' du finde Holger? Jeg er 1.82 høj, men kan alligevel
ikke se mit ansigt i spejlet på handicaptoilettet


Et andet eksempel, fra et andet sted: Det offentlige toilet på Regionshospital Randers.
Handicaptoilettet er der fint, vasken er i normal højde, men sæbe og
vandhane er vist placeret til fordel for kæmper. Hvordan skal man vaske hænder, 
hvis man sidder i en kørestol, og der måske ikke lige er en, der kan hjælpe, i nærheden?
(foto: John Jensen)

Plads til alle

Hør her... Jeg forlanger på ingen måde, at jeg og andre handicappede skal sættes op på en piedestal. Men jeg fortæller her hvordan dagligdagen ser ud fra min og andres synsvinkel. Jeg er normalt typen der trækker på skulderen, ærger mig og kører et andet sted hen, hvis en butik har en forhindring, jeg ikke kan komme ind ad. Men jeg er træt af, at føle mig som en andenrangsborger. Der sker ingenting, ingen forbedringer! Jeg er ved at være træt af at være den, der tier stille, for det kommer der intet ud af. Tværtimod. Kald mig endelig kværulant, der er ikke noget, der ville gøre mig mere stolt end det. Det rokker ikke ved, at der er et problem.

Må jeg minde om, at Danmark har tilsluttet sig FNs handicapkonvention? Det lyder vældig flot, men det kunne lige så godt være en rulle lokumspapir som tingenes tilstand er, det er ikke andet end en hensigtserklæring. Der sker absolut intet. Jeg hader at trække offerkortet, men jeg vil bare have lige adgang til alt det, som andre har. Det er basale menneskerettigheder, og en forudsætning for, at man kan deltage i samfundet. Jo mere selvhjulpne vi som handicappede bliver, jo flere penge kan vi spare samfundet for. Det kan godt være regningen er dyr i starten, men det lønner sig sidste ende.

Stram op for helvede! (Ja, jeg beklager tonen, men ellers hører ingen efter!)

lørdag den 15. oktober 2016

Et lille sandkorn i kosmisk sammenhæng

Er der noget der optager mig helt vildt, så er det astronomi. Jep, det er uhyggeligt nørdet, men det er mig. Jeg har ikke nogen decideret akademisk baggrund indenfor astronomi, og alle begreberne forvirrer mig, men det gør det ikke mindre spændende. Det gør bare tingene endnu mere ubegribelige. Tanker som: "Hvem er vi?", "Hvor skal vi hen?" optager mig en del. Det er store spørgsmål, men det er også vigtige spørgsmål. Jeg føler mig godt tilpas i nuet, men det er altid sundt at se tingene i et større perspektiv, og være nysgerrig.

Hvis man en dag føler sig stor i slaget (slaw'et), så behøver man bare kigge op på nattehimlen, og betragte stjernerne, så føler man sig øjeblikkeligt lille og ubetydelig. Det er rart at tænke på, at der er noget der er større end os, og noget som vi nok aldrig kommer til at forstå til fulde.

Jeg spekulerer tit på, hvordan det mon vil være om 100, 200, 500 eller 1000 år - mon vi finder en måde at komme "derud" på? Altså, langt væk? Længere end vores solsystem? Biologisk set er vi ikke bygget til det, pga. af f.eks den massive mængde radioaktivitet, men vi har en masse kloge mennesker, der er klar på at finde løsninger. Jeg tror, det nok skal ske, og jeg tror også det bliver nødvendigt, sådan som vi behandler vores Jord. Amerikanerne sigter efter at sende en person til Mars i 2030. Det er superfedt, men er det overhovedet interessant at forsøge at leve i et så menneskefjendtligt miljø, som Mars? Vi kunne eksperimentere med terraforming, altså hvor vi forsøger at ændre planeten, så den bliver som Jorden .. Alt det er science fiction lige nu, men hvis vi kunne, skulle vi så forsøge?


Er vi alene i universet?


Med alle de galakser, stjerner og planeter, der findes, forekommer det mig usandsynligt, at vi skulle være alene. Det forekommer mig tåbeligt, at det skulle være sådan. Men i kosmisk sammenhæng er vi ikke større end et sandkorn, så fremmede får overordentligt svært ved at finde os, og vi får svært ved at finde dem. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at afstandene er så store. Hvis vi havde naboer på f.eks Mars, så ville vi formentlig opføre os akkurat som vi gør på Jorden, hvor mange grupperinger har svært ved at acceptere hinanden. Skalér det op i størrelse, og du skal lige pludselig til at forholde dig til ufred i hele solsystemet. Det ville blive rent ragnarok - så der er masser af fornuft i, at vi umiddelbart er alene i vores del af universet.

Den galakse, der er tættest på os, er Andromeda-galaksen, og den er iflg. Wikipedia 2,3 mio. lysår væk. Det er megalangt - til sammenligning er der 8,3 lysminutter til solen, dvs. at det tager 8,3 minutter før en "ny" solstråle som solen udsender, rammer os.

Jeg tror i øvrigt på multivers-teorien - at vores univers blot er et af mange. Tænk over det - alt andet i rummet eksisterer i flertal. Hvorfor skulle vores univers så være det eneste? Det er sindsyge størrelser, men det er det eneste der kan forklare vores opfattelse af universet som uendeligt. Der er ingen grænser, fordi afstandene er så gigantisk store, og hvor vores grænse er, starter et nyt område.

Hvor er "de"?


Hvis der er andre civilisationer ude i rummet, hvor er de så? Rumfartsorganisationerne ESA og NASA scanner en del af himmelrummet, men har endnu ikke fundet noget. Med forskernes nye muligheder for at opdage exoplaneter - planeter udenfor vores solsystem - burde mulighederne øges, men indtil videre har man kun fundet meget få kandidater, der kunne være Jordens tvilling. Selvom en del af disse planeter ligger i den såkaldt beboelige zone, hvor forskerne mener liv kan eksistere, så har betingelserne for liv endnu ikke været supergunstige. Nogle planeter ligger for tæt på deres sole, så de bliver ristet af radioaktiv stråling osv., andre ligger for langt væk, og må formodes at være superkolde.

Vi kan ikke vide det med sikkerhed - man kan ikke se en exoplanet direkte. Danmarks Teknologiske Instituts rumafdeling - DTU Space - har en artikel om, hvordan man gør (link i bunden). Hvis du kigger på artiklen, så kan du nok godt få en fornemmelse af, at målemetoderne ikke er særlig præcise. Men husk at det hele tiden forbedres. Den forskning der gør, at vi f.eks kan se planeterne i vores eget solsystem startede for mange hundrede år siden.

Men det faktum, at vi endnu ikke har fundet noget, der bare ligner Jorden en smule endnu, gør os i den grad unikke, og vi burde handle mere på den måde. Vi har ikke et andet sted, vi kan flytte hen, når vi har gjort Jorden ubeboelig. Vi mærker allerede effekterne af den globale opvarmning, men med undtagelse af nogle få, så er der meget lidt vilje til virkelig at sætte ind med en reformering af den måde, vi bruger vores ressourcer på. Ellers havde vi haft mere grøn energi allerede nu.

Måske er vi alene, fordi højtudviklede teknologiske samfund har en tendens til at ødelægge sig selv iflg. Fermis paradoks. Måske fordi vi er de første? Måske fordi udefrakommende har kigget ned, og tænkt: "Hold da op, en masse ufred" og så er smuttet igen. Næppe, jeg tror ikke på, der har været nogen her. Endnu. Vi er stadig unge i kosmisk sammenhæng. Vi skal stadig findes - og vores radiobølger er ikke nået særlig langt ud. Måske er vi bare de mest udviklede i vores umiddelbare nabolag.

I science fiction-film er præmissen for, at rumvæsner besøger Jorden som regel altid, at de skal stjæle vores ressourcer. Men de ressourcer findes i gigantisk målestok ude i universet... Så det bliver næppe årsagen til at vi mødes - den første kontakt bliver nysgerrighed. Ja, tænk over det - hvad driver vores egne opdagelser? Nysgerrighed!

Tror desværre det bliver os, der bliver den invasive art - der er alt for mange økonomiske interesser på spil til, at nogle mennesker/firmaer kan lade de "nye" være i fred. Fredelig sameksistens burde være målet, men jeg tror ikke, det er muligt, desværre. På et eller andet tidspunkt vil den ene eller den anden part forsøge at få overtaget i en form for magtspil. Mødte jeg en lille glad, fredelig rummand ville jeg råde ham til at søge tilbage mod stjernerne.

Tilbage til nutiden

Nå, nok tankespind... Det er altid sjovt at tænke højt..

Jeg håber, at de næste års mange opdagelser kan sparke lidt til gnisten, så alle bliver interesseret i, hvor vi kommer fra, og hvem vi er i kosmisk sammenhæng. Vi skal behandle Jorden mere ydmygt (jeg ved godt, jeg snakker for døve ører i visse kredse, men nu er det sagt)

NASA er på vej til at sende de første mennesker til Mars. Det bliver formentlig et sejt træk, men det skal nok lykkes i en eller anden form. ESA - den europæiske rumfartsorganisation - er blevet langt bedre til at informere om at de eksisterer. I 2018 kommer James Webb-teleskopet op, som skal tage over efter det legendariske Hubble-teleskop. Det betyder bedre billeder, og endnu flere opdagelser! Det er en utrolig spændende tid, vi lever i!

1) http://www.rummet.dk/universet/exoplaneter

søndag den 2. oktober 2016

Skatteborger og statens IT

Ak, hvor er det lang tid siden, jeg sidst har skrevet noget her på bloggen. Det er ikke fordi jeg har manglet materiale, men indlæggene har ofte fået karaktér af sur gammel mand. Så jeg har valgt at slette indlæggene igen, for jeg kan egentlig bedst lide optimisme.

Jeg har ret ofte i mine tidligere indlæg langet ud efter staten og dennes beslutninger indenfor IT-området. Min undren går primært på, at man igen og igen begår fortidens fejl, og at en del projekter er endt med milliardtab til staten (læs: os, nationen - nej, ikke EBs Nationen ;)) Hvorfor lærer man ikke af fejlene?

Det er altid de samme leverandører, der får opgaverne. Så de skruer priserne i vejret for selv ændringer i småtingsafdelingen. Til det nye EFI-system, har den nuværende regerings skatteminister dog valgt et helt nyt firma, så det skal være spændende at se, hvordan det spænder af.

Jeg kunne helt vildt godt tænke mig at se, hvordan et offentligt projekt ser ud, men det ligger jo næppe i et offentligt tilgængeligt "repository"... Men burde det ikke det?

Burde al kode, der bliver lavet til offentlige systemer, ikke være offentligt tilgængeligt, når vi som skatteborgere er med til at betale det? Det synes jeg, som skatteborger og som kodenørd. Regningen for forliste projekter bliver jo tørret af på skatteborgerne, så vi burde måske være mere interesseret i, om tingene kører, som de skal. Hvis man var rigtig krakilsk kunne man jo forlange en offentlig rapport. Der har været masser af rapporter, men de er først som regel kommet til offentlighedens kendskab, når tingene har været ved at køre af sporet. Ydermere, så kommer de ud via medier som har søgt aktindsigt - sådanne ting burde jo kunne søges op via eksempelvis folketinget.dk .

Jeg har lige søgt på eksempelvis POLSAG på folketinget.dk og digitaliser.dk... Der kommer absolut intet frem. Hvorfor kan man ikke se noget så simpelt som en kravsspecifikation? Det er jo nærmest grundlaget for hele opgaven. Faktisk ville et ministerium kunne iværksætte et system til farveinddeling af vingummibamser, og vi ville ikke ane at der blev brugt penge på den slags. Er det gennemsigtighed? Nej...

Det taler selvfølgelig imod, at det ikke altid er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at gøre statslig kode tilgængeligt. Men at tro, at et system er sikkert, fordi man ikke offentliggør kildekoden, er en falsk form for tryghed. Tværtimod tror jeg, der er mere værdi i at kunne lade udefrakommende spotte sikkerhedshuller og hjælpe med at pege flaskehalseproblemer ud, end man bør frygte at nogle vil lede efter sikkerhedshuller.

Men hvad ved jeg... Det er måske for stort et arbejde med for få interesserede.

Avisoverskrifter - sådan en helt alm. fredag

Lidt spredte avisartikler, som jeg skal huske mig selv på - grøn, bæredygtig fremtid ja tak ;) (de forsvinder lidt hvis de ender i browseren...