Gå videre til hovedindholdet

Devlog #2

Hov! Jeg proklamerede jo tidligere, at jeg ville skrive om mit arbejde med Handicapguiden.dk

Der er sket en del - jeg arbejder stadig på at smelte guiden sammen med Handicapparkering, sådan at parkeringspladser, toiletter, seværdigheder osv. figurerer i et samlet kort

Så er jeg i gang med at bygge en automatisk linkchecker. Den skal tjekke for døde links i kataloget, fordi jeg kan godt mærke, at jo flere links, der kommer ind i systemet, jo sværere bliver det at holde øje med, om tingene rent faktisk virker som de skal. Jeg hader at møde et dødt link lige så meget, som du sikkert gør.

Der er kommet en tilmeldingsformular - den ser måske simpel ud med det blotte øje, men bagved har jeg bygget således, at jeg nemt kan klikke nye felter på. Det gør også, at jeg nemt kan oprette nye formularer, hvis jeg f.eks beslutter mig for at sende nyhedsbreve ud på et tidspunkt.

Alle links i foreningskategorien har fået deres sociale medier hægtet på som alternative klik-muligheder, så nu er det blevet nemmere at finde dem. Jeg håber naturligvis at det bidrager til, at folk nemmere finder frem til et fællesskab.

Kataloget er allerede nu ved at nå en størrelse, hvor det begynder at blive uoverskueligt, og jeg vil jo gerne præsentere links, der er relevante for det man søger. Så "lige om lidt" bliver det muligt at søge udfra, hvor man rent fysisk befinder sig.

Jeg er begyndt at gøre opmærksom på siden på de sociale medier. Vi er rundet 42 følgere ovre på Instagram - det er langt over forventning! På Facebook går det lidt mere trægt, meen skal nok komme efter det. Jeg har tænkt meget over strategi, og jeg kunne sagtens være mere påtrængende markedsføringsmæssigt i handicapgrupper, og flashe Handicapguiden.dks navn alle steder - men jeg synes selv det er røvirriterende, hvis ikke det har relevans for dem, der er i gruppen. Jeg vil helst være en gentleman ;-)

Happy times! :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed. Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder. Flere billeder Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne. De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet.

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte

Et lille sandkorn i kosmisk sammenhæng

Er der noget der optager mig helt vildt, så er det astronomi. Jep, det er uhyggeligt nørdet, men det er mig. Jeg har ikke nogen decideret akademisk baggrund indenfor astronomi, og alle begreberne forvirrer mig, men det gør det ikke mindre spændende. Det gør bare tingene endnu mere ubegribelige. Tanker som: "Hvem er vi?", "Hvor skal vi hen?" optager mig en del. Det er store spørgsmål, men det er også vigtige spørgsmål. Jeg føler mig godt tilpas i nuet, men det er altid sundt at se tingene i et større perspektiv, og være nysgerrig. Hvis man en dag føler sig stor i slaget (slaw'et), så behøver man bare kigge op på nattehimlen, og betragte stjernerne, så føler man sig øjeblikkeligt lille og ubetydelig. Det er rart at tænke på, at der er noget der er større end os, og noget som vi nok aldrig kommer til at forstå til fulde. Jeg spekulerer tit på, hvordan det mon vil være om 100, 200, 500 eller 1000 år - mon vi finder en måde at komme "derud" på? Altså, l