Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats. Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.
"Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk)
Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste
hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved
roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at
arbejde i deres ægtefælles virksomhed.
Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte fleksjobber er da også uden arbejde i øjeblikket (2021) ifølge Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere*
Netop en ansættelse i ægtefællens virksomhed er da superideelt, fordi et ægtepar kender hinandens styrker og svagheder. Derved kan man springe nogle af de forhindringer og fordomme over, som man normalt møder, når man har et handicap og skal indgå i arbejdsstyrken.
Ansættelsen er bare første prøvelse, får man også de arbejdsopgaver, der passer til ens helbred, så man kan fastholde sit job?
Det private erhvervsliv har over den brede kam fejlet i årevis, når det kommer til inkludere folk med større eller mindre handicaps, fordi man jager et imaginært perfekthedsideal, når man når ansætter. Ofte også, fordi man ikke kender de handicapkompenserende ordninger, der tilbydes. Det er derfor alt andet lige lettere at ansætte en person uden et handicap.
Det udelukker en masse - en person med et handicap er et fremragende aktiv for enhver virksomhed, hvis man forstår at se potentialet og mennesket fremfor at se personens handicap. Samtidig får man en bundloyal medarbejder, bl.a. fordi det er svært overhovedet finde et fleksjob.
Vil man skabe "det rummelige arbejdsmarked", som der så ofte snakkes om, så må staten gå forrest at lave gnidningsfri kompenserende ordninger. Derfor virker det kontraproduktivt det, som beskæftigelsesministeren er ude i her.
Det burde alt andet lige være en bedre forretning
samfundsmæssigt for staten, at den ikke skal dække hele en persons
indtægt.
Ellers er vi ude i, at staten selv i højere grad selv skal agere arbejdsgiver, og så kunne man godt forvente, at det private erhvervsliv ville råbe "konkurrenceforvridning".
Kommentarer
Send en kommentar