Gå videre til hovedindholdet

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed.

Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder.

Flere billeder


Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne.
De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet. Det duer ikke - det er igen det der med omtanken, når man indretter et handicaptoilet.




De næste to billeder er fra Århus Universitetshospital. Det skulle være et handicaptoilet - men det kan man vist ikke kalde det. Se størrelsen og tænk så på, hvor stor en elektrisk kørestol normalt er. Den kan umuligt passe derind eller vende rundt. Jeg vil muligvis lige akkurat kunne være der med min manuelle kørestol, men det er supertrangt, og jeg ville skulle bruge mine Spiderman'ske klatreevner.



Har du billeder, du gerne vil dele, så er du velkommen til at sende dem til mig på simon.justesen@gmail.com. Husk at skrive hvor de kommer fra, og hvilke udfordringer der er. Jo mere levende, jo nemmere er det for læserne at sætte sig ind i. 

Læser og læser

Ellers har jeg været begravet i rapporter og vejledninger. Selvom jeg er handicappet, og derfor allerede har fulgt lidt med på sidelinien, så ser jeg også et større nødvendigt behov i, at jeg selv sætter mig ind i reglerne, så jeg kan give konstruktivt modspil/medspil. 

Foreløbig har jeg kigget i regeringens handicappolitiske udspil. Der er masser af positive takter, f.eks arbejder man på at implementere EU-standarder for tilgængelighed på togstationer. Uhyre spændende! Så håber jeg bare at selvsamme standarder giver mulighed for nem adgang til selve togene ;) Falcks personassistance ved togene skulle også blive forbedret markant i form af kortere reaktionstid. 

Til gengæld kniber det med overholdelsen af forpligtelserne for overholdelsen af FNs handicapkonventioner. FNs rapport er fra 2014, så der kan have sket forbedringer i mellemtiden, men jeg vil kigge den igennem og se om der er grundlag for et blogindlæg om dette også.

Hjemmeside

I nærmeste fremtid bliver alle mine indlæg, der fokuserer på handicap lagt over på sit eget site. Jeg har fundet et godt navn, synes jeg. Det er rigtig, rigtig tragikomisk at domæner som handicaptilgængelighed.dk er ledigt og at tilgængelighed.dk leder hen til noget linkbuilding med ammekjoler (linkbuilding bruges når blogs kunstigt vil øge deres placering i diverse søgemaskiner - fyfy, hvis du sprørger mig). Jeg har tænkt på at registrere handicaptilgængelighed.dk, men jeg vil lade den stå til almennyttige formål. Det skriger jo til himlen at der burde være en offentlig portal med "Hvordan-laver-jeg-xx-tilgængeligt"?

Nu tænker du nok: "Jamen, Simon - du kan jo lave hjemmesider - var det ikke noget for dig"?

Det korte svar: "Jo! Der er ikke noget jeg hellere vil"
Det lange svar: "Nej, for det er et kæmpemæssigt forpligtende arbejde. Alle links og informationer skulle være 100% opdaterede, ellers kan folk komme til at bygge efter forældede forskrifter, det ansvar kan jeg ikke have liggende på mine skuldre". Men at det offentlige ikke har lavet noget lignende, der er lettilgængeligt, det undrer mig meget.

For fanden...
Tilgængelighed.dk - pr. d. d. - dobbelt for fanden

Hvad så nu?

Jeg har et blogindlæg mere i støbeskeen, jeg fik for nylig - fra en handicaphjælper en god oversigt over, hvilke udfordringer, der kan være, når man som handicappet f.eks skal vælge en ny læge. Jeg tabte både næse og mund, for der var elementer i det, som jeg heller ikke selv havde tænkt over. I Århus Kommune er kun 17 af 111 læger handicapvenlige [1]. Men når man kommer i en elkørestol, så bliver det tal muligvis endnu lavere. Følg med her på bloggen for mere info.

Ellers så har jeg tænkt mig at begynde at formulere nogle spørgsmål til landets skoler, som jeg håber de vil svare på. Jeg vil gerne vide, hvor meget man gør ud af at undervise eleverne i at lave handicaptilgængelige løsninger. Jeg glæder mig overordentligt til at høre svaret, for de skoler bærer et kæmpe ansvar for fremtidens løsninger.

Jeg skal have købt det domænenavn jeg har valgt, og så skal jeg ha' banket en hjemmeside op - ikke noget fancy, men nøj, det bliver fedt at få en blog der er superfokuseret på et emne, der betyder så fantastisk meget for mig!

Ha' en superfantastisk dag!

/Simon

Kilder:
[1] http://www.tv2oj.dk/artikel/kun-17-praktiserende-laeger-kan-tilbyde-handicap-adgang

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Brokkeindlæg - om Open Source vs. Closed Source

Jeg er ikke negativ i dag - har bare lige nogle ting der skal ud... :-) Jeg er træt .. træt af at høre om alle kompatiblitetsproblemerne, der er med Open Source-software. Der er så mange artikler på nettet, hvor diverse firmaer/organisationer "disser" Open Source-produkter, fordi det er svært at vende folk til at bruge det nye Open Source-system frem for det de er vant til. Man hører tit om "NU skifter by/afdeling/skole X til Open Source", og så et halvt år senere - så hører man "Jaeh.. vi prøvede, men det viste sig ikke at være en rentabel beslutning". En af årsagerne, tror jeg, er oftest at man glemmer, at hvis man skal indføre Open Source i sin organisation, så skal ALLE være indstillet på at skifte, og være indstillet på at det kræver en indkøringsfase og nogle kompromis'er. Lad os lege du har en virksomhed (måske har du) ... Din kontordame, lad os kalde hende Magda... Hun har måske været vant til Microsoft Word i 14 år, nu skal hun pludselig

Danmark i fare for at blive hægtet af på det semantiske web?

Forleden læste jeg i Randers Amtsavis, en lille artikel om det semantiske web. Det semantiske web er et begreb (og et buzzword) for "et intelligent internet" - altså et internet der kan hjælpe dig med at træffe logiske valg, udfra dine søgninger, og din handlemåde på nettet. Man kan sige, at når du ser Google tilpasse reklamerne efter hvilket søgeord du har skrevet, så er det en slags forsmag på det semantiske web, men det indeholder rigtig meget andet. Det lyder meget abstrakt, så lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du sidder og leder efter en billig afgang fra Billund, fordi du skal på forretningsrejse. Når du har valgt en destination, dukker hjemmesiden op og spørger dig, om du også ønsker at leje et hotelværelse under dit ophold, fordi den kan læse i din kalender (som du selvfølgelig har online), at mødet varer fra 18-22 (tænkt eksempel), hvorfor du nok næppe springer ud i din bil for at køre hjem, hvis der er langt. Forestil dig så at du sletter mødet i din ka

Lille morgengrin på Kristi "Flyvdag"

Der skal ikke så frygtelig meget til at more mig, specielt ikke sådan en Kristi Himmelfartsdag. Jeg går med en lille spirende spiludvikler i maven, og derfor har jeg kastet mig over at prøve at udvikle mobilspil til Android. Derfor hentede jeg her til morgen kildekoden til AndEngine, en open source android spilmotor. For ligesom at forstå logikken bag, kigger jeg som regel i koden først. Det er den store force ved Open Source-projekter at man kan det. Stor var morskaben da jeg så en revisionsændring i kildekoden (-// betyder noget er fjernet fra tidligere revisioner, + tilføjet i ny) .. -// case Surface.ROTATION_0: -// /* Nothing? */ -// break; -// } + case Surface.ROTATION_0: + /* Nothing. */ + break; + } Nothing? .. Yes.. Nothing :)