Gå videre til hovedindholdet

Skatteborger og statens IT

Ak, hvor er det lang tid siden, jeg sidst har skrevet noget her på bloggen. Det er ikke fordi jeg har manglet materiale, men indlæggene har ofte fået karaktér af sur gammel mand. Så jeg har valgt at slette indlæggene igen, for jeg kan egentlig bedst lide optimisme.

Jeg har ret ofte i mine tidligere indlæg langet ud efter staten og dennes beslutninger indenfor IT-området. Min undren går primært på, at man igen og igen begår fortidens fejl, og at en del projekter er endt med milliardtab til staten (læs: os, nationen - nej, ikke EBs Nationen ;)) Hvorfor lærer man ikke af fejlene?

Det er altid de samme leverandører, der får opgaverne. Så de skruer priserne i vejret for selv ændringer i småtingsafdelingen. Til det nye EFI-system, har den nuværende regerings skatteminister dog valgt et helt nyt firma, så det skal være spændende at se, hvordan det spænder af.

Jeg kunne helt vildt godt tænke mig at se, hvordan et offentligt projekt ser ud, men det ligger jo næppe i et offentligt tilgængeligt "repository"... Men burde det ikke det?

Burde al kode, der bliver lavet til offentlige systemer, ikke være offentligt tilgængeligt, når vi som skatteborgere er med til at betale det? Det synes jeg, som skatteborger og som kodenørd. Regningen for forliste projekter bliver jo tørret af på skatteborgerne, så vi burde måske være mere interesseret i, om tingene kører, som de skal. Hvis man var rigtig krakilsk kunne man jo forlange en offentlig rapport. Der har været masser af rapporter, men de er først som regel kommet til offentlighedens kendskab, når tingene har været ved at køre af sporet. Ydermere, så kommer de ud via medier som har søgt aktindsigt - sådanne ting burde jo kunne søges op via eksempelvis folketinget.dk .

Jeg har lige søgt på eksempelvis POLSAG på folketinget.dk og digitaliser.dk... Der kommer absolut intet frem. Hvorfor kan man ikke se noget så simpelt som en kravsspecifikation? Det er jo nærmest grundlaget for hele opgaven. Faktisk ville et ministerium kunne iværksætte et system til farveinddeling af vingummibamser, og vi ville ikke ane at der blev brugt penge på den slags. Er det gennemsigtighed? Nej...

Det taler selvfølgelig imod, at det ikke altid er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at gøre statslig kode tilgængeligt. Men at tro, at et system er sikkert, fordi man ikke offentliggør kildekoden, er en falsk form for tryghed. Tværtimod tror jeg, der er mere værdi i at kunne lade udefrakommende spotte sikkerhedshuller og hjælpe med at pege flaskehalseproblemer ud, end man bør frygte at nogle vil lede efter sikkerhedshuller.

Men hvad ved jeg... Det er måske for stort et arbejde med for få interesserede.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Devlog #2

Hov! Jeg proklamerede jo tidligere, at jeg ville skrive om mit arbejde med Handicapguiden.dk Der er sket en del - jeg arbejder stadig på at smelte guiden sammen med Handicapparkering, sådan at parkeringspladser, toiletter, seværdigheder osv. figurerer i et samlet kort Så er jeg i gang med at bygge en automatisk linkchecker. Den skal tjekke for døde links i kataloget, fordi jeg kan godt mærke, at jo flere links, der kommer ind i systemet, jo sværere bliver det at holde øje med, om tingene rent faktisk virker som de skal. Jeg hader at møde et dødt link lige så meget, som du sikkert gør. Der er kommet en tilmeldingsformular - den ser måske simpel ud med det blotte øje, men bagved har jeg bygget således, at jeg nemt kan klikke nye felter på. Det gør også, at jeg nemt kan oprette nye formularer, hvis jeg f.eks beslutter mig for at sende nyhedsbreve ud på et tidspunkt. Alle links i foreningskategorien har fået deres sociale medier hægtet på som alternative klik-muligheder, så nu er det bleve

Kom nu for fa'en...

Nu skriver han igen, ham Simon. Han er da også møgsur hele tiden? Nej, hvis du kendte mig, ville du vide, at jeg er optimist 97% af tiden. Jeg er ikke sur, jeg er snarere skuffet.  Skuffet over, at der sidder politikere og embedsmænd derude for hvem handicapområdet rager en høstblomst, som kun kender til at svinge sparekniven. Det burde rage folk en helt masse - uanset politisk ståsted - man behøver ikke være økonom for at vide, at hvis man kan bruge folk som en aktiv ressource i samfundet, så bliver de sjovt nok ikke så stor en udgift heller. Man har sådan et fastlåst billede af, hvad der er samfundsmæssig kapital. Måske synes man, at det kun er bundlinien, der tæller - men så skal man måske prøve at nuancere sin opfattelse. Jeg tror på et samfund i fremdrift for alle mennesker. Jeg voksede op i 80'erne og 90'erne, hvor der var en helt anderledes tro på os handicappede og vores ressourcer. Bryder mig faktisk ikke rigtig om at skrive blogindlæg a' la dette, men jeg reager

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte