Gå videre til hovedindholdet

Yay! Nørder i tv

 Jeg taler naturligvis om "LEGO Masters", som TV2 sender henover de næste 8 fredage. 

Nu har vi set toptunede dansere valse rundt på dansegulvet det seneste lange, lange stykke tid. De er bestemt seje, meeen, det virker som om stationen presser citronen lige voldsomt nok efterhånden. 

Så er det rart at se noget andet. Og hvad er mere jordnært og fedt at se LEGO-nørder konkurrere om deres hobby på TV?

Og for pokker, hvor er de dygtige allesammen - det er ret ærgerligt, at det er et elimineringsrace, hvor et hold skal forlade konkurrencen efter runde 2, men sådan er formatet nok skruet sammen for, at det skal blive ved med at være spændende.

LEGO har været en del af mange menneskers opvækst, og er uden tvivl et af verdens stærkeste brands. Så det kan godt undre lidt, at det først dukker op som tv-format nu? Det er et marked, der modent til mere, så jeg håber der er nogen, der samler idéen op, og kører de her konkurrencer i streamingform, når engang "LEGO Masters" slutter. Ville man gide at se en 12-timers stream, hmm.. Nogen ville, men ellers kunne man lave en klippet version.

Gårsdagens afsnit var lidt en introduktion af de forskellige hold. Jeg kunne godt tænke mig at se mere af selve den tekniske proces bag de mere avancerede løsninger - det kan være, det kommer.

Anyway, det var fedt at se, hvor kreativt folk gik til værks. Det var ren arkitektonisk kunst. Der er også et spændingsmoment i, at man ikke rigtig ved, hvad de mange timers byggeri ender ud i. Der var et fedt twist i, at folk så skulle ændre deres design, da hovedkonkurrencen sluttede.

Jeg får helt lyst til at bygge med LEGO igen.

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Brokkeindlæg - om Open Source vs. Closed Source

Jeg er ikke negativ i dag - har bare lige nogle ting der skal ud... :-) Jeg er træt .. træt af at høre om alle kompatiblitetsproblemerne, der er med Open Source-software. Der er så mange artikler på nettet, hvor diverse firmaer/organisationer "disser" Open Source-produkter, fordi det er svært at vende folk til at bruge det nye Open Source-system frem for det de er vant til. Man hører tit om "NU skifter by/afdeling/skole X til Open Source", og så et halvt år senere - så hører man "Jaeh.. vi prøvede, men det viste sig ikke at være en rentabel beslutning". En af årsagerne, tror jeg, er oftest at man glemmer, at hvis man skal indføre Open Source i sin organisation, så skal ALLE være indstillet på at skifte, og være indstillet på at det kræver en indkøringsfase og nogle kompromis'er. Lad os lege du har en virksomhed (måske har du) ... Din kontordame, lad os kalde hende Magda... Hun har måske været vant til Microsoft Word i 14 år, nu skal hun pludselig...

Danmark i fare for at blive hægtet af på det semantiske web?

Forleden læste jeg i Randers Amtsavis, en lille artikel om det semantiske web. Det semantiske web er et begreb (og et buzzword) for "et intelligent internet" - altså et internet der kan hjælpe dig med at træffe logiske valg, udfra dine søgninger, og din handlemåde på nettet. Man kan sige, at når du ser Google tilpasse reklamerne efter hvilket søgeord du har skrevet, så er det en slags forsmag på det semantiske web, men det indeholder rigtig meget andet. Det lyder meget abstrakt, så lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du sidder og leder efter en billig afgang fra Billund, fordi du skal på forretningsrejse. Når du har valgt en destination, dukker hjemmesiden op og spørger dig, om du også ønsker at leje et hotelværelse under dit ophold, fordi den kan læse i din kalender (som du selvfølgelig har online), at mødet varer fra 18-22 (tænkt eksempel), hvorfor du nok næppe springer ud i din bil for at køre hjem, hvis der er langt. Forestil dig så at du sletter mødet i din ka...

Lukker mit site scifinyt.dk

Her til aften tog jeg beslutningen om at lukke ned for ScifiNyt.dk, et site jeg har arbejdet on and off på i min fritid siden April 2010. Det var meningen at jeg skulle opdatere med nyheder hver dag. Men efterhånden som andre opgaver trængte sig på i hverdagen blev der mindre og mindre tid til opdateringer på siden. Sidste nyhed blev skrevet dagen før juleaften 2011. Det duer ligesom ikke for et website, hvor domænenavnet ender på NYT. Det var ellers en stor fornøjelse at videreformidle stof, som jeg fandt på andre sites og omformede til små nyhedsresuméer. Det er min opfattelse at dem, der besøgte siden, var glade for de letfordøjelige resuméer, der gav et hurtigt overblik over dagens nyheder, og det lykkedes mig også at opbygge en mindre fanskare på Facebook og Twitter. Men hvad så nu? Tja.. Nu vil jeg hellige mig andre fritidsprojekter. Jeg er bestemt ikke færdig med scifi og går og ruger på en ny plan. En ting er dog klart, og det er at der ikke bliver fokus på nyhederne - af f...