Kan vi snart få nogle succeshistorier indenfor offentlig IT?
Amanda, POLSAG, PROASK, Det digitale tinglysning - eksempler på offentlige systemer, der kuldsejlede totalt. Projekterne koster staten og dermed os allesammen miliarder af kroner.
Hvad går der galt, kan man spørge sig selv?
Det er naturligvis en kombination af mange ting lader det til. Men det virker ikke, som de involverede parter lærer af de fejl, der begåes.
Følgende er mine tanker. De fællestræk jeg har set er f.eks:
Projekterne bliver dyre, fordi de samme mastodonter vinder udbudene = ingen konkurrence på prisen
Projekterne bliver dyre, fordi leverandøren skal forholde sig til alenlange kravspecifikationer ( detalje = rigidt system - også kontraktmæssigt)
Jo mere detaljeret en kravsspecifikation bliver, jo større er risikoen for, at man kommer til at hænge fast i - ja detaljer.. Selvfølgelig udløber det af, at der ligger en vision for det endelige produkt, og at man vil sikre, at systemet indeholder de funktioner man beder om. Men er der klarhed i alle led over, hvad der skal laves, eller gætter man sig frem?
Projekterne bliver dyre, fordi en eller få leverandører(er) sidder med al know-how.
Projekterne bliver dyre, fordi man vil genopfinde den dybe tallerken istedet for at kigge efter hyldevarer
Projekterne bliver dyre, fordi der er dårlig kommunikation mellem stat og leverandør
Amanda, POLSAG, PROASK, Det digitale tinglysning - eksempler på offentlige systemer, der kuldsejlede totalt. Projekterne koster staten og dermed os allesammen miliarder af kroner.
Hvad går der galt, kan man spørge sig selv?
Det er naturligvis en kombination af mange ting lader det til. Men det virker ikke, som de involverede parter lærer af de fejl, der begåes.
Følgende er mine tanker. De fællestræk jeg har set er f.eks:
Projekterne bliver dyre, fordi de samme mastodonter vinder udbudene = ingen konkurrence på prisen
Jeg ønsker ikke at hænge nogen ud her, men det er ofte de samme firmaer, der trækker overskrifter i medierne. Måske skulle man tage større ricisi og invitere nye folk ind til ballet? Efter disse eklatante bommerter bør man overveje at ændre spor.
Jo mere detaljeret en kravsspecifikation bliver, jo større er risikoen for, at man kommer til at hænge fast i - ja detaljer.. Selvfølgelig udløber det af, at der ligger en vision for det endelige produkt, og at man vil sikre, at systemet indeholder de funktioner man beder om. Men er der klarhed i alle led over, hvad der skal laves, eller gætter man sig frem?
Fokus bør være på, at man udvikler et system, der er bedre end det forgående... Det kan gøres gennem forenkling af processer. Den eneste måde, det gøres effektivt på, er løbende at teste prototyper af funktionalitet skærmbilleder på de brugere, der ender med at bruge systemerne. Det ved leverandørerne godt man skal (eller, det bør de vide ;)).. Men gør man det tilstrækkeligt? Eller serverer man en færdig løsning for brugeren og tvinger dem til at bruge den?
Hænger sammen med første punkt. Hvis man lægger alle opgaver i hænderne på en leverandør, opbygger denne en masse erfaring. Det er bekvemt, at det offentlige så kun skal henvende sig et sted. Det betyder så også, at det offentlige skaber et afhængighedsforhold til den pågældende udbyder. Leverandøren så vil handle derefter, og sætte prisen på udvikling, drift og vedligehold efter dette. Hvis der ingen konkurrence er, hvad skulle så forhindre, at man skriver et tilfældigt tal på fakturaen?
Der er ingen der ved, hvordan IT-landskabet ser ud om 5.. 10.. 20 år - selv den største IT-mastodont kan gå konkurs, og hvis al know-how ligger et sted, så risikerer den at ryge med i faldet.
Det virker som om leverandør og det offentlige konsekvent vælger de dårlige løsninger i de sager hvor projekterne kuldsejler. Man kan kun gisne om, hvad der går galt - det er der skrevet mange rapporter om. Men jeg tror, meget er bundet op på at man gerne fra leverandørside vil lave meget selv - og derved skabe det afhængighedsforhold, som jeg beskrev tidligere, i stedet for at finde en gennemtestet hyldevare. Det problematiske her er, at egenudvikling koster flere resourcer (mandskabstimer, penge) end et hyldevareprodukt. Forundersøgelser, udvikling og test er noget som kan rykke ved et budget, og da man oftest kun kan estimere sig frem, skydes der ofte langt forbi (vi er alle optimister, ikke?).
Snakker leverandør og det offentlige sammen? Når man læser mediernes fremstilling virker det ofte som om førnævnte er to forskellige steder i et et forløb. Leverandør foreviser et halvfærdigt produkt, som de projektansvarlige fra det offentlige forkaster, fordi det er langt fra ønskerne funktionalitetsmæssigt og så begynder taxameteret at køre for alvor.
Faktisk virker det som om man kun snakker sammen op til det tidspunkt, hvor kontrakten på opgaven underskrives. Derefter starter det separate forløb, og man stikker først hovederne sammen igen når opgaven skal evalueres.
Del 2 - Nytænkning
Følg med i næste del, når jeg kommer med et foreslag til, hvad der kan ændres.
Læs Digitaliseringsstyrelsens guide til Open Source - så er du godt klædt på http://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur%20og%20standarder/Software/ITST_OSS_i_det_offentlige.pdf
Link til del 2 - hvis du er kommet ind udenom oversigten - http://simmdk.blogspot.dk/2014/09/alle-offentlige-systemer-burde-open.html
Link til del 2 - hvis du er kommet ind udenom oversigten - http://simmdk.blogspot.dk/2014/09/alle-offentlige-systemer-burde-open.html
Links til uhyggelig godnatlæsning
POLSAG:
ProASK
Det digitale tinglysningssystem
Kommentarer
Send en kommentar