Gå videre til hovedindholdet

Alle offentlige IT-projekter burde open sources (del 2)

Sidst omgang blev noget længere end jeg lige havde regnet med.

Har du læst om Open Source - ellers bør du gøre det nu: http://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur%20og%20standarder/Software/ITST_OSS_i_det_offentlige.pdf

Det lyder jo altsammen meget godt, det der står i brochuren fra Digitaliseringsstyrelsen. Alene ordlyden burde jo få alle til at springe på Open Source-vognen med det samme, men det lader mere til at være en stor hensigtserklæring. Det er tilsyneladende stadig tilladt at lave lukkede softwareløsninger til det offentlige.

Skal alt være Open Source/baseret på åbne standarder? I mit hoved, ja helst! Lige fra web- og databaseservere ned til det software som slutbrugeren sidder og arbejder med.

Nej, jeg ved godt det er utopi - man skal hverken tage brødet ud af munden på firmaer, der laver closed-source software, eller påtvinge brugerne en dårligere slutløsning, bare fordi den er Open Source. Men det skal selvfølgelig overvejes grundigt, om ikke en given arbejdsopgave kan løses af et Open Source-baseret produkt. Det er som minimum død-og-pine nødvendigt, at man kan importere/eksportere data som alm.tekst.

Softwarebørsen som der refereres til, indeholder kun brudstykker af software. Hvor er alle levningerne efter POLSAG, ProAsk osv? Jeg vil da se, hvordan man forsøgte at skrue systemet sammen. Måske kan man skrælle nogle lag af, og kitte noget sammen

Der skal ske forbedringer i offentligt IT-regi. Der skal gøres op med gamle dogmer og prøves nyt. Man vil komme til at brænde nallerne på det nye også - men vigtigst er det, at man skaber forbedringer og gør erfaringer.

Hermed mit forslag til, hvad man kan gøre fremadrettet

  • Alle offentlige projekter og herunder dokumentation skal være Open Source
    Den åbne kode sikrer, at der kan bygges videre på det fundament, der allerede er skabt. Fremtidig leverandører risikerer dermed ikke at stå på bar bund, når der skal opdateres eller udvikles nyt. Programmeringskode kan også blive "for gammelt", så det ikke er værd at bygge på. Men der er som regel altid elementer, der kan bruges eller læres fra, så man undgår at starte helt fra år 0. Åben kode decentraliserer samtidig al know-how. Det tager stadig tid at sætte sig ind i, men man er ikke afhængig af at skulle spørge den gamle leverandør til råds.

    Der skal være krav om dokumentation i koden, og dokumentation skal gennemlæses, og revideres løbende. Der er ingen programmører, der gider lave dokumentation, men så ansæt nogen der gør.
  • Staten bør vedligeholde et offentligt distribueret versionsstyringssystem
    Al kode der nyudvikles til det offentlige, bør placeres i et offentligt repository i Open Source-versionsstyringssystemer som GIT/Mercuial, på servere som staten og underleverandører driver. Det sikrer nem adgang til downloads og kodegennemsyn. Det er også en stor hjælp hvis tredjepart hjælper med f.eks ekstra moduler.
  • Staten afprøver at køre flere projekter via agile udviklingsmetoder.Agile udviklingsmetoder er "det nye sort" mange steder i softwarebranchen. De teoretiske fordele er direkte brugerinddragelse og et mindre rigidt udviklingsforløb, fordi man arbejder mere kortsigtet, og ikkeforsøger at dokumentere alt ned til mindste detalje fra start, som det er tilfældet med vandfaldsmodellen. De agile udviklingsmodeller stiller større krav til kunden, fordi der skal bruges mere brugerinput, men det bør ultimativt resultere i bedre softwareløsninger. Agil udvikling er ikke en hellig gral, men et godt fundament, når der udvikles IT til mennesker.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Scrum
  • Data skal kunne importeres / eksporteres fra alle systemer i klartekst
    Staten iværksatte flere initiativer i 2008 vedr. åbne dokumentstandarder. I dette bilag fra 03.03.2014 http://digitaliser.dk/resource/2595559 fremgår det ret tydeligt at staten er opmærksom på at overholde egen målsætning ift. åbne dokumentstandarder (ODF, OOXML, PDF). Jeg kan dog ikke umiddelbart finde nogen undersøgelse af, hvor stor succesraten er, men det er da altid noget der er opmærksomhed omkring betydningen. Udfordringen ligger så i, at få folk til at bruge det

    Staten har etableret OIOXML, FESD, og OIOUBL som offentlig standard for dataudvekslingsformater. Fint, formaterne er ukodede og i klartekst! Men er disse standarder indbyggede i ALLE nye offentlige løsninger, eller tillader staten at leverandøren "bidrager" med sit eget dokumentformat? Der skal være fokus på, om data kan importeres/eksporteres fra alle systemer... Også om 30 år. Indenfor IT går tingene stærkt. Jeg finder personligt XML-formatet brugbart, men vælger ofte JSON-formatet, når jeg skal overføre data mellem to servere, fordi transmissionstiden formindskes, da data i JSON formatet fylder mindre. Men det gør ikke XML-standarden ubrugelig
  •  Offentlig adgang til datasæt
    Sæt data fri ... Kort og godt... Det koster penge at drive servere med offentlig data, men det lønner sig måske i sidste ende, når det inspirerer firmaer og privatpersoner til at lave løsninger, som staten måske ikke engang havde tænkt på/har økonomi/interesse for.

    (tilføjer flere punkter løbende)
Lyder det helt tosset? Det ultimative mål er, at skabe løsninger, der kan bygges videre på, samtidig med, at flere inviteres til at deltage i processen. Der er nogle kameler der skal sluges, men det kommer til at gavne alle i sidste ende. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Devlog #2

Hov! Jeg proklamerede jo tidligere, at jeg ville skrive om mit arbejde med Handicapguiden.dk Der er sket en del - jeg arbejder stadig på at smelte guiden sammen med Handicapparkering, sådan at parkeringspladser, toiletter, seværdigheder osv. figurerer i et samlet kort Så er jeg i gang med at bygge en automatisk linkchecker. Den skal tjekke for døde links i kataloget, fordi jeg kan godt mærke, at jo flere links, der kommer ind i systemet, jo sværere bliver det at holde øje med, om tingene rent faktisk virker som de skal. Jeg hader at møde et dødt link lige så meget, som du sikkert gør. Der er kommet en tilmeldingsformular - den ser måske simpel ud med det blotte øje, men bagved har jeg bygget således, at jeg nemt kan klikke nye felter på. Det gør også, at jeg nemt kan oprette nye formularer, hvis jeg f.eks beslutter mig for at sende nyhedsbreve ud på et tidspunkt. Alle links i foreningskategorien har fået deres sociale medier hægtet på som alternative klik-muligheder, så nu er det bleve

Kom nu for fa'en...

Nu skriver han igen, ham Simon. Han er da også møgsur hele tiden? Nej, hvis du kendte mig, ville du vide, at jeg er optimist 97% af tiden. Jeg er ikke sur, jeg er snarere skuffet.  Skuffet over, at der sidder politikere og embedsmænd derude for hvem handicapområdet rager en høstblomst, som kun kender til at svinge sparekniven. Det burde rage folk en helt masse - uanset politisk ståsted - man behøver ikke være økonom for at vide, at hvis man kan bruge folk som en aktiv ressource i samfundet, så bliver de sjovt nok ikke så stor en udgift heller. Man har sådan et fastlåst billede af, hvad der er samfundsmæssig kapital. Måske synes man, at det kun er bundlinien, der tæller - men så skal man måske prøve at nuancere sin opfattelse. Jeg tror på et samfund i fremdrift for alle mennesker. Jeg voksede op i 80'erne og 90'erne, hvor der var en helt anderledes tro på os handicappede og vores ressourcer. Bryder mig faktisk ikke rigtig om at skrive blogindlæg a' la dette, men jeg reager

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte