Gå videre til hovedindholdet

Har papiraviserne en fremtid?

"Dommedag aflyst: Mediechefer tror igen på papiravisen"

Sådan lød en af dagens overskrifter på DRs hjemmeside - https://www.dr.dk/nyheder/indland/dommedag-aflyst-mediechefer-tror-igen-paa-papiravisen

Sådan kort opsummeret, så tror avisbranchen igen på papirformatet i en revitaliseret form. Det trods nedgang i antal udgivelser og et marked, der er presset af internetgiganter såsom Google og Facebook.

Jeg er vokset op i 80'erne, hvor min kære fader ofte slog op i avisen ved morgenbordet om søndagen, mens der var rundstykker og kaffe på bordet. Det er gode minder, men teknologien har forlængst overhalet avisen, når det gælder nyheder.

Det er da forfriskende med ny gejst blandet avisfolket, men helt ærligt, intet slår elektronikken og internettets evne til at nå folk på et øjeblik. Mange af os ønsker hurtige nyheder og at være opdateret når en sag, vi interesserer os for, udvikler sig.

Indrømmet, papirformatet har sine forcer: Selvom jeg er teknologinørd, så har jeg aldrig kunnet få e-bogslæsning til at fungere for mig - der går ikke ret lang tid, så begynder jeg at miste fokus i forhold til den e-bog, jeg er i gang med at læse. Det samme gælder andre former for lange dokumenter, jeg skal læse på en skærm. Af samme årsag ejer jeg ikke en tabletcomputer, den er overflødig. De samme problemer har jeg ikke med papireksemplar af en bog i hænderne - "Gammeldags" bøger kan jeg læse flere hundrede sider af, uden at fokus forsvinder.

Tilbage til emnet.. Jeg kan ikke forestille mig, at papiraviser, uanset form og indhold, skulle tiltrække mig på noget tidspunkt. Selv de fagblade, jeg har abonneret på, har jeg hurtigt opsagt igen. Det skal virkelig være interessant stof, som jeg ikke kan finde andre steder, og den bliver svær. Hvis jeg skal pege på noget, der var interessant ved de gamle aviser, så var det sommetider mængden af baggrundsfakta omkring en verserende sag. 

Vi kan altså heller ikke komme udenom den miljømæssige belastning en papiravis afstedkommer. Det bliver min egen subjektive vurdering, for jeg kan ikke på stående fod finde konkrete undersøgelser omkring energiforbruget, men fra træerne fældes over, over produktion og tryk til den lander i din postkasse eller ude i kiosken - det koster på CO2-kontoen samlet set - i en grad, jeg i hvert fald godt kan være foruden, hvis jeg skal tage miljøhatten på.

Næh, papiravisen er en dødssejler, og jeg ser dette som de sidste krampetrækninger - har jeg ret? Hvornår har du sidst læst avis offline?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Brokkeindlæg - om Open Source vs. Closed Source

Jeg er ikke negativ i dag - har bare lige nogle ting der skal ud... :-) Jeg er træt .. træt af at høre om alle kompatiblitetsproblemerne, der er med Open Source-software. Der er så mange artikler på nettet, hvor diverse firmaer/organisationer "disser" Open Source-produkter, fordi det er svært at vende folk til at bruge det nye Open Source-system frem for det de er vant til. Man hører tit om "NU skifter by/afdeling/skole X til Open Source", og så et halvt år senere - så hører man "Jaeh.. vi prøvede, men det viste sig ikke at være en rentabel beslutning". En af årsagerne, tror jeg, er oftest at man glemmer, at hvis man skal indføre Open Source i sin organisation, så skal ALLE være indstillet på at skifte, og være indstillet på at det kræver en indkøringsfase og nogle kompromis'er. Lad os lege du har en virksomhed (måske har du) ... Din kontordame, lad os kalde hende Magda... Hun har måske været vant til Microsoft Word i 14 år, nu skal hun pludselig...

Danmark i fare for at blive hægtet af på det semantiske web?

Forleden læste jeg i Randers Amtsavis, en lille artikel om det semantiske web. Det semantiske web er et begreb (og et buzzword) for "et intelligent internet" - altså et internet der kan hjælpe dig med at træffe logiske valg, udfra dine søgninger, og din handlemåde på nettet. Man kan sige, at når du ser Google tilpasse reklamerne efter hvilket søgeord du har skrevet, så er det en slags forsmag på det semantiske web, men det indeholder rigtig meget andet. Det lyder meget abstrakt, så lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du sidder og leder efter en billig afgang fra Billund, fordi du skal på forretningsrejse. Når du har valgt en destination, dukker hjemmesiden op og spørger dig, om du også ønsker at leje et hotelværelse under dit ophold, fordi den kan læse i din kalender (som du selvfølgelig har online), at mødet varer fra 18-22 (tænkt eksempel), hvorfor du nok næppe springer ud i din bil for at køre hjem, hvis der er langt. Forestil dig så at du sletter mødet i din ka...

Lukker mit site scifinyt.dk

Her til aften tog jeg beslutningen om at lukke ned for ScifiNyt.dk, et site jeg har arbejdet on and off på i min fritid siden April 2010. Det var meningen at jeg skulle opdatere med nyheder hver dag. Men efterhånden som andre opgaver trængte sig på i hverdagen blev der mindre og mindre tid til opdateringer på siden. Sidste nyhed blev skrevet dagen før juleaften 2011. Det duer ligesom ikke for et website, hvor domænenavnet ender på NYT. Det var ellers en stor fornøjelse at videreformidle stof, som jeg fandt på andre sites og omformede til små nyhedsresuméer. Det er min opfattelse at dem, der besøgte siden, var glade for de letfordøjelige resuméer, der gav et hurtigt overblik over dagens nyheder, og det lykkedes mig også at opbygge en mindre fanskare på Facebook og Twitter. Men hvad så nu? Tja.. Nu vil jeg hellige mig andre fritidsprojekter. Jeg er bestemt ikke færdig med scifi og går og ruger på en ny plan. En ting er dog klart, og det er at der ikke bliver fokus på nyhederne - af f...