Gå videre til hovedindholdet

Automatiske trækninger fra internettjenester

Lige et lille "rant"...

Jeg er så ærgerlig over den retning, internettet er på vej i, når det gælder betalinger for internettjenester. Ofte når man opretter sig som bruger af en internetbaseret tjeneste, bliver man bedt om at angive ens kreditkortdata, som noget af det første.

Fordelene er til at gennemskue. Hvis udbyderen - det kunne være f.eks en videostreamingtjeneste a' la Netflix eller en teleudbyder - har adgang til at trække penge på dit kort, så slipper du for at skulle huske at forny dit abonnement, det sker helt automatisk. Nemt og bekvemt.

Formålet med, at du skal indtaste dine oplysninger er også, at du identificerer dig selv som alt andet end en spambot. Vi har endnu ikke et globalt leverandøruafhængigt Nem-ID, så dine kreditkortdata er en af mulighederne for en udbyder af en internettjeneste at verificere, at du er dig.

Kom nu, hvad brokker du dig egentlig for, tænker du nok - det kommer jeg til nu....

Det største problem ligger i de forbrugsafregnede tjenester: Giver du f.eks et teleselskab lov til at trække næste måneds abonnement eller "lejer" du f.eks webserver-plads hos en global cloududbyder, så skal du typisk betale for ressourceforbrug - eksempelvis CPU-forbrug og harddiskplads. Helt fair. Når vi er nede på det niveau og tager jeg firmahatten på, så kan jeg også sagtens se fordelene for virksomheden.

Problemet er bare, at du ikke i nogle af tilfældene har kinamands chance for at kontrollere dit forbrug. Har du fuldstændig klarhed over, hvor meget og hvor ofte der trækkes betalinger fra dit kort? Nej vel? Jeg har et nogenlunde overblik, alligevel sniger der sig overraskelser ind indimellem.

Udbyderne lokker med forbrugsbegrænsere, som skal forhindre at dit kreditkort bliver lænset i nattens mulm og mørke, men du må bare bede til, at de virker, for når du gemmer din kreditkortoplysninger hos udbyderen, så har de i princippet carte blanche til at trække beløb som de lyster.

Det er ikke unormalt, at f.eks teleselskaberne, fitnesscentre osv. laver dobbelttrækninger, så husk at tjekke dit kontoudtog, når du ved at datoen for abonnementsfornyelse nærmer sig.

Bottomline er, jeg anerkender hvor befriende let, det er, at udbyderne kan trække et skyldigt beløb automatisk. Men bryder jeg mig ikke om den afgivelse af kontrol, der er i, at udbyderen selv vælger,  hvornår det skal gøres.

Kontrollen skal tilbage til dig. Ligesom når du i gamle dage skulle åbne din pengepung for at sælgeren kunne få nogle penge. I dag giver du i princippet sælgeren din pung, og så kan han/hun selv fiske beløbet op.

Der mangler en bremse, og jeg synes bremsen skal ligge i en teknisk løsning. En teknisk løsning kunne være en app til mobil, PC og Mac, der samler ens automatiske betalinger - og først når man med et klik har godkendt, at der kan laves en trækning, så kan internettjenesten trække pengene. Det gør hverdagen en smule mere bøvlet, men du får kontrollen over dine penge tilbage.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Devlog #2

Hov! Jeg proklamerede jo tidligere, at jeg ville skrive om mit arbejde med Handicapguiden.dk Der er sket en del - jeg arbejder stadig på at smelte guiden sammen med Handicapparkering, sådan at parkeringspladser, toiletter, seværdigheder osv. figurerer i et samlet kort Så er jeg i gang med at bygge en automatisk linkchecker. Den skal tjekke for døde links i kataloget, fordi jeg kan godt mærke, at jo flere links, der kommer ind i systemet, jo sværere bliver det at holde øje med, om tingene rent faktisk virker som de skal. Jeg hader at møde et dødt link lige så meget, som du sikkert gør. Der er kommet en tilmeldingsformular - den ser måske simpel ud med det blotte øje, men bagved har jeg bygget således, at jeg nemt kan klikke nye felter på. Det gør også, at jeg nemt kan oprette nye formularer, hvis jeg f.eks beslutter mig for at sende nyhedsbreve ud på et tidspunkt. Alle links i foreningskategorien har fået deres sociale medier hægtet på som alternative klik-muligheder, så nu er det bleve

Kom nu for fa'en...

Nu skriver han igen, ham Simon. Han er da også møgsur hele tiden? Nej, hvis du kendte mig, ville du vide, at jeg er optimist 97% af tiden. Jeg er ikke sur, jeg er snarere skuffet.  Skuffet over, at der sidder politikere og embedsmænd derude for hvem handicapområdet rager en høstblomst, som kun kender til at svinge sparekniven. Det burde rage folk en helt masse - uanset politisk ståsted - man behøver ikke være økonom for at vide, at hvis man kan bruge folk som en aktiv ressource i samfundet, så bliver de sjovt nok ikke så stor en udgift heller. Man har sådan et fastlåst billede af, hvad der er samfundsmæssig kapital. Måske synes man, at det kun er bundlinien, der tæller - men så skal man måske prøve at nuancere sin opfattelse. Jeg tror på et samfund i fremdrift for alle mennesker. Jeg voksede op i 80'erne og 90'erne, hvor der var en helt anderledes tro på os handicappede og vores ressourcer. Bryder mig faktisk ikke rigtig om at skrive blogindlæg a' la dette, men jeg reager

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte