Gå videre til hovedindholdet

Automatiske trækninger fra internettjenester

Lige et lille "rant"...

Jeg er så ærgerlig over den retning, internettet er på vej i, når det gælder betalinger for internettjenester. Ofte når man opretter sig som bruger af en internetbaseret tjeneste, bliver man bedt om at angive ens kreditkortdata, som noget af det første.

Fordelene er til at gennemskue. Hvis udbyderen - det kunne være f.eks en videostreamingtjeneste a' la Netflix eller en teleudbyder - har adgang til at trække penge på dit kort, så slipper du for at skulle huske at forny dit abonnement, det sker helt automatisk. Nemt og bekvemt.

Formålet med, at du skal indtaste dine oplysninger er også, at du identificerer dig selv som alt andet end en spambot. Vi har endnu ikke et globalt leverandøruafhængigt Nem-ID, så dine kreditkortdata er en af mulighederne for en udbyder af en internettjeneste at verificere, at du er dig.

Kom nu, hvad brokker du dig egentlig for, tænker du nok - det kommer jeg til nu....

Det største problem ligger i de forbrugsafregnede tjenester: Giver du f.eks et teleselskab lov til at trække næste måneds abonnement eller "lejer" du f.eks webserver-plads hos en global cloududbyder, så skal du typisk betale for ressourceforbrug - eksempelvis CPU-forbrug og harddiskplads. Helt fair. Når vi er nede på det niveau og tager jeg firmahatten på, så kan jeg også sagtens se fordelene for virksomheden.

Problemet er bare, at du ikke i nogle af tilfældene har kinamands chance for at kontrollere dit forbrug. Har du fuldstændig klarhed over, hvor meget og hvor ofte der trækkes betalinger fra dit kort? Nej vel? Jeg har et nogenlunde overblik, alligevel sniger der sig overraskelser ind indimellem.

Udbyderne lokker med forbrugsbegrænsere, som skal forhindre at dit kreditkort bliver lænset i nattens mulm og mørke, men du må bare bede til, at de virker, for når du gemmer din kreditkortoplysninger hos udbyderen, så har de i princippet carte blanche til at trække beløb som de lyster.

Det er ikke unormalt, at f.eks teleselskaberne, fitnesscentre osv. laver dobbelttrækninger, så husk at tjekke dit kontoudtog, når du ved at datoen for abonnementsfornyelse nærmer sig.

Bottomline er, jeg anerkender hvor befriende let, det er, at udbyderne kan trække et skyldigt beløb automatisk. Men bryder jeg mig ikke om den afgivelse af kontrol, der er i, at udbyderen selv vælger,  hvornår det skal gøres.

Kontrollen skal tilbage til dig. Ligesom når du i gamle dage skulle åbne din pengepung for at sælgeren kunne få nogle penge. I dag giver du i princippet sælgeren din pung, og så kan han/hun selv fiske beløbet op.

Der mangler en bremse, og jeg synes bremsen skal ligge i en teknisk løsning. En teknisk løsning kunne være en app til mobil, PC og Mac, der samler ens automatiske betalinger - og først når man med et klik har godkendt, at der kan laves en trækning, så kan internettjenesten trække pengene. Det gør hverdagen en smule mere bøvlet, men du får kontrollen over dine penge tilbage.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Danmark i fare for at blive hægtet af på det semantiske web?

Forleden læste jeg i Randers Amtsavis, en lille artikel om det semantiske web. Det semantiske web er et begreb (og et buzzword) for "et intelligent internet" - altså et internet der kan hjælpe dig med at træffe logiske valg, udfra dine søgninger, og din handlemåde på nettet. Man kan sige, at når du ser Google tilpasse reklamerne efter hvilket søgeord du har skrevet, så er det en slags forsmag på det semantiske web, men det indeholder rigtig meget andet. Det lyder meget abstrakt, så lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du sidder og leder efter en billig afgang fra Billund, fordi du skal på forretningsrejse. Når du har valgt en destination, dukker hjemmesiden op og spørger dig, om du også ønsker at leje et hotelværelse under dit ophold, fordi den kan læse i din kalender (som du selvfølgelig har online), at mødet varer fra 18-22 (tænkt eksempel), hvorfor du nok næppe springer ud i din bil for at køre hjem, hvis der er langt. Forestil dig så at du sletter mødet i din ka...

Brokkeindlæg - om Open Source vs. Closed Source

Jeg er ikke negativ i dag - har bare lige nogle ting der skal ud... :-) Jeg er træt .. træt af at høre om alle kompatiblitetsproblemerne, der er med Open Source-software. Der er så mange artikler på nettet, hvor diverse firmaer/organisationer "disser" Open Source-produkter, fordi det er svært at vende folk til at bruge det nye Open Source-system frem for det de er vant til. Man hører tit om "NU skifter by/afdeling/skole X til Open Source", og så et halvt år senere - så hører man "Jaeh.. vi prøvede, men det viste sig ikke at være en rentabel beslutning". En af årsagerne, tror jeg, er oftest at man glemmer, at hvis man skal indføre Open Source i sin organisation, så skal ALLE være indstillet på at skifte, og være indstillet på at det kræver en indkøringsfase og nogle kompromis'er. Lad os lege du har en virksomhed (måske har du) ... Din kontordame, lad os kalde hende Magda... Hun har måske været vant til Microsoft Word i 14 år, nu skal hun pludselig...

Handicappede sættes i dårligt lys af egen organisation

Der har i den senere tid været en negativ tone omkring handicappede i de danske medier, og det ærger mig som handicappet at se enkeltpersoner stille sig op i medierne, og nærmest blive udråbt som repræsentanter for "vores slags". Senest havde TV2 Nyhederne (kilde:  http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-39821402:handicappede-anmelder-boligejere.html ) et indslag om en privat husejer, der af Dansk Handicap Forbund er blevet anmeldt til kommunen, fordi hans hus ikke overholder bygningsreglementet omkring for høje dørtrin. De høje dørtrin gør det besværligt for en handicappet at komme ind i huset. Det faktum er åbenbart faldet Dansk Handicap Forbunds Bygge- og trafikpolitiske formand Claus Bjarne Christensen for brystet, da det er ham som står bag anmeldelsen. Nu kender jeg ikke loven i detaljer, men jeg mener absolut ikke, den var møntet på privatpersoner nærmere at sikre tilgængelighed for handicappede, og jeg mener aktionen er at skyde gråspurve med kanoner, idet ramper n...