Gå videre til hovedindholdet

Automatiske trækninger fra internettjenester

Lige et lille "rant"...

Jeg er så ærgerlig over den retning, internettet er på vej i, når det gælder betalinger for internettjenester. Ofte når man opretter sig som bruger af en internetbaseret tjeneste, bliver man bedt om at angive ens kreditkortdata, som noget af det første.

Fordelene er til at gennemskue. Hvis udbyderen - det kunne være f.eks en videostreamingtjeneste a' la Netflix eller en teleudbyder - har adgang til at trække penge på dit kort, så slipper du for at skulle huske at forny dit abonnement, det sker helt automatisk. Nemt og bekvemt.

Formålet med, at du skal indtaste dine oplysninger er også, at du identificerer dig selv som alt andet end en spambot. Vi har endnu ikke et globalt leverandøruafhængigt Nem-ID, så dine kreditkortdata er en af mulighederne for en udbyder af en internettjeneste at verificere, at du er dig.

Kom nu, hvad brokker du dig egentlig for, tænker du nok - det kommer jeg til nu....

Det største problem ligger i de forbrugsafregnede tjenester: Giver du f.eks et teleselskab lov til at trække næste måneds abonnement eller "lejer" du f.eks webserver-plads hos en global cloududbyder, så skal du typisk betale for ressourceforbrug - eksempelvis CPU-forbrug og harddiskplads. Helt fair. Når vi er nede på det niveau og tager jeg firmahatten på, så kan jeg også sagtens se fordelene for virksomheden.

Problemet er bare, at du ikke i nogle af tilfældene har kinamands chance for at kontrollere dit forbrug. Har du fuldstændig klarhed over, hvor meget og hvor ofte der trækkes betalinger fra dit kort? Nej vel? Jeg har et nogenlunde overblik, alligevel sniger der sig overraskelser ind indimellem.

Udbyderne lokker med forbrugsbegrænsere, som skal forhindre at dit kreditkort bliver lænset i nattens mulm og mørke, men du må bare bede til, at de virker, for når du gemmer din kreditkortoplysninger hos udbyderen, så har de i princippet carte blanche til at trække beløb som de lyster.

Det er ikke unormalt, at f.eks teleselskaberne, fitnesscentre osv. laver dobbelttrækninger, så husk at tjekke dit kontoudtog, når du ved at datoen for abonnementsfornyelse nærmer sig.

Bottomline er, jeg anerkender hvor befriende let, det er, at udbyderne kan trække et skyldigt beløb automatisk. Men bryder jeg mig ikke om den afgivelse af kontrol, der er i, at udbyderen selv vælger,  hvornår det skal gøres.

Kontrollen skal tilbage til dig. Ligesom når du i gamle dage skulle åbne din pengepung for at sælgeren kunne få nogle penge. I dag giver du i princippet sælgeren din pung, og så kan han/hun selv fiske beløbet op.

Der mangler en bremse, og jeg synes bremsen skal ligge i en teknisk løsning. En teknisk løsning kunne være en app til mobil, PC og Mac, der samler ens automatiske betalinger - og først når man med et klik har godkendt, at der kan laves en trækning, så kan internettjenesten trække pengene. Det gør hverdagen en smule mere bøvlet, men du får kontrollen over dine penge tilbage.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte

Den sidste playliste

Jeg har besluttet mig for at stoppe med at lave playlister på Spotify . Det blev til 128 playlister med alt lige fra elektronisk musik til rock og pop. Højdespringeren var Techno, Trance og Progressive (TTP), hvor jeg lige akkurat nåede at publicere playliste nr. 100.  Link:  Min Spotifyprofil Jeg startede i 2011* og med et gennemsnit på 50-60 tracks pr. playliste er det blevet til en del. TTP-scenen er produktiv, må man sige :)   Selvom jeg har lagt mest arbejde i TTP-playlisterne henover årene, så er det paradoksalt nok C64/Amiga playlisten, der har flest followers. Ikke et prangende antal, men jeg har heller ikke pløjet internettet tyndt for musiksites at markedsføre mig på. Jeg postede primært til ShareMyPlaylist og Twitter - men måske skulle jeg også have gravet mig mere ned i grupperne på Facebook? Burde nok også have lavet en brandkonto, men så er vi nok udeover, at det er et hyggeprojekt. Jeg har altid tilstræbt at der skulle udkomme en liste hver måned - det har jeg nogenlunde

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed. Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder. Flere billeder Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne. De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet.