Gå videre til hovedindholdet

Hallihalløj

Hej folkens,

Det har været et stykke tid siden sidst nu.. Har simpelthen haft så travlt, at der ikke har været tid til at skrive noget. Det har været en skæg uge, hvor jeg bl.a. har været inde for at se "Clash of the Titans", go' film som er absolut seværdig. Nu venter så Iron Man 2 - med den overlækre Scarlett Johansson, og den sjove KickAss. Jo jo, jeg er blevet næsten fast inventar i den lokale Biocity. Men jeg har jo nok også et eller andet sted et afsavn jeg liiige skal have gjort op med. I mange år har vi jo her i Randers skullet køre til enten Århus eller Viborg for at se film i en ordentlig biograf. Men det er slut nu, så der skal ses nogle film!

Jeg har været nødsaget til at købe mig et sæt nye briller, en dag da jeg sad og var ved at pudse dem, sad jeg pludselig med det ene brilleglas i hånden - nnnå! - så er det vist tid at købe nye. Så nu har jeg købt nogle der er ret hippe. Ekspedienten gav mig nogle af de der hornbriller der var populære engang, som er kommet på mode igen... Smagløs mode... Så der var jeg ved at gå i bersærker-mode.. for fanden da.. Jeg gider sgu da ikke ligne en fra "Krønikken"

Jo og så vil jeg lige brokke mig over de grafiske uddannelser. Jeg bliver harm når jeg hører at folk, der er i skolepraktik bliver gemt væk og skal lave intetsigende opgaver mens de er i skolepraktikken. Idéen er jo netop at ruste dem til at komme ud på arbejdsmarkedet, og i disse krisetider hvor mange virksomheder er trængte, og ikke har råd til at ansætte elever, så er det vigtigt at skolerne bliver en slags stand-in for en læreplads. Så nytter det netop ikke at skolerne nedprioriterer dem ved at overlade dem til sig selv, nu hvor det er så forbandet vigtigt at være konkurrencedygtig i forhold til andre virksomheder, ja også lande - det er jo ligeledes populært at outsource arbejdet til billigere lande. For eleverne har jo kompetencerne til at blive superdygtige, men det kræver at der bliver taget hånd om dem fra begyndelsen, og man sikrer at alle kommer igennem det samme stof. Min egen læretid var langt fra optimal, så jeg ved hvad det har af konsekvenser senere hen. På nogle områder har jeg måttet tilegne mig viden, som jeg burde have haft ifm. mit uddannelses-og praktikforløb. Man bliver aldrig færdig med at lære, siger man jo, men man behøver ikke blive forsinket... Nu bliver jeg lidt politisk, men jeg håber en ny regering kan indse at uddannelsessystemet skal ses alvorligt efter i sømmene, ellers tør jeg ikke spå om hvor vi står henne om 10 år... Ser man det hele i et bredere perspektiv, så er det jo ikke kun på det grafiske område at det står skidt til...

Det var lige dagens alvorlige indspark! Det skal også til engang i mellem....
Det er solskinsvejr, og fuglene pipper, måske man skulle rulle sig en lille tur?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Danmark i fare for at blive hægtet af på det semantiske web?

Forleden læste jeg i Randers Amtsavis, en lille artikel om det semantiske web. Det semantiske web er et begreb (og et buzzword) for "et intelligent internet" - altså et internet der kan hjælpe dig med at træffe logiske valg, udfra dine søgninger, og din handlemåde på nettet. Man kan sige, at når du ser Google tilpasse reklamerne efter hvilket søgeord du har skrevet, så er det en slags forsmag på det semantiske web, men det indeholder rigtig meget andet. Det lyder meget abstrakt, så lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du sidder og leder efter en billig afgang fra Billund, fordi du skal på forretningsrejse. Når du har valgt en destination, dukker hjemmesiden op og spørger dig, om du også ønsker at leje et hotelværelse under dit ophold, fordi den kan læse i din kalender (som du selvfølgelig har online), at mødet varer fra 18-22 (tænkt eksempel), hvorfor du nok næppe springer ud i din bil for at køre hjem, hvis der er langt. Forestil dig så at du sletter mødet i din ka...

Brokkeindlæg - om Open Source vs. Closed Source

Jeg er ikke negativ i dag - har bare lige nogle ting der skal ud... :-) Jeg er træt .. træt af at høre om alle kompatiblitetsproblemerne, der er med Open Source-software. Der er så mange artikler på nettet, hvor diverse firmaer/organisationer "disser" Open Source-produkter, fordi det er svært at vende folk til at bruge det nye Open Source-system frem for det de er vant til. Man hører tit om "NU skifter by/afdeling/skole X til Open Source", og så et halvt år senere - så hører man "Jaeh.. vi prøvede, men det viste sig ikke at være en rentabel beslutning". En af årsagerne, tror jeg, er oftest at man glemmer, at hvis man skal indføre Open Source i sin organisation, så skal ALLE være indstillet på at skifte, og være indstillet på at det kræver en indkøringsfase og nogle kompromis'er. Lad os lege du har en virksomhed (måske har du) ... Din kontordame, lad os kalde hende Magda... Hun har måske været vant til Microsoft Word i 14 år, nu skal hun pludselig...

Handicappede sættes i dårligt lys af egen organisation

Der har i den senere tid været en negativ tone omkring handicappede i de danske medier, og det ærger mig som handicappet at se enkeltpersoner stille sig op i medierne, og nærmest blive udråbt som repræsentanter for "vores slags". Senest havde TV2 Nyhederne (kilde:  http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-39821402:handicappede-anmelder-boligejere.html ) et indslag om en privat husejer, der af Dansk Handicap Forbund er blevet anmeldt til kommunen, fordi hans hus ikke overholder bygningsreglementet omkring for høje dørtrin. De høje dørtrin gør det besværligt for en handicappet at komme ind i huset. Det faktum er åbenbart faldet Dansk Handicap Forbunds Bygge- og trafikpolitiske formand Claus Bjarne Christensen for brystet, da det er ham som står bag anmeldelsen. Nu kender jeg ikke loven i detaljer, men jeg mener absolut ikke, den var møntet på privatpersoner nærmere at sikre tilgængelighed for handicappede, og jeg mener aktionen er at skyde gråspurve med kanoner, idet ramper n...