Gå videre til hovedindholdet

Det lille land og patentdomstolen

Vi skal snart stemme om Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol.  Desværre er det ikke noget, der interesserer ret mange, og med rette - det er et tungt og uigennemskueligt område med masser af kedeligt lovstof og det er jo alligevel ikke noget du mærker i din hverdag...

Eller er det?

Patenter er overalt - i den telefon, du bruger, i det møbel du sidder i eller i den medicin du indtager.
Beskyttelse og licensering af patenter er et lukrativt marked, så derfor bliver der år for år optaget flere og flere patenter. Samtidig med, at der bliver udtaget flere patenter bliver der også brugt enorme summer på at håndhæve disse patenter.

Indtil nu har håndhævelsen af patentlovgivningen været varetaget af Patent- og Varemærkestyrelsen, men hvis Danmark vælger at tilslutte sig den fælles EU-patentdomstol, så afgiver Danmark suverænitet ift. EU og så skal det iflg. Grundlovens §20 enten være 5/6 flertal i folketinget eller også skal deltagelsen til folkeafstemning. Man har ikke kunnet få flertal i folketinget til at gå med, så vi skal til stemmeurnerne 25. maj.

Fortalerne for EU-patentdomstolen taler om, hvor nemt og billigt det bliver for iværksættere at opnå et patent der dækker hele EU, fremfor den besværlige og utroligt dyre proces det er at søge i dag. I dag skal man søge og tilkendes et patent i hvert enkelt land, for at kunne bruge patentet på det pågældende sted. Det er bureaukratisk, det kan vi hurtigt blive enige om, og det kan gøres bedre.

Iflg. "Nej til EUs patentdomstol" godkendes der i EU-regi ca. 60.000 patenter om året i øjeblikket. Af de 60.000 godkendes 10% af disse -  altså 6.000 - i Danmark. Det vil altså sige at du som iværksætter - hvis tilslutningen til EU-domstolen bliver en realitet - skal til at lave endnu mere fodarbejde, hvis du vil være sikker på at din opfindelse ikke krænker et patent.

Ja-sigerne nævner også at en tilslutning til EUs patentdomstol vil betyde flere arbejdspladser
Faktum er dog, at pt. under 1% af de danske virksomheder patenterer deres opfindelser [1]. Så det lugter lidt af, at man forsøger at kapre ja-stemmer til EU-domstolen ved at spille kortet om flere arbejdspladser.


Danmark skal være et iværksætterland

Tiderne skifter, og de produktionsvirksomheder som har stolte traditioner i landet, søger andre steder hen hvor arbejdskraften er billigere. Det er som om det ikke er gået op for politikerne, hvor alvorlig situationen egentlig er - uanset hvilken fløj man bekender sig til. Enhver der har eller har haft et selskab, ved hvor bureaukratisk det kan være mht. papirarbejde, så jeg forstår godt, hvis man er i tvivl om man overhovedet har lyst til at starte op. Politikerne har travlt med at sidde i VL-grupper med erhvervslivets top, og det kommer der givetvis noget frugtbart ud af, men det er ikke udelukkende de etablerede koncerner der skal satses på. Hvis græsset er grønnere andetsteds så kan sådan en koncern hurtigt flytte ud af landet med lynets hast.

Hvorfor låser man f.eks kontanthjælpsmodtagere fast, så de ikke må have en lille indtægt udover kontanthjælpen? Få låst de rigide regler op, så de kan starte en virksomhed op i det små, hvis de har lyst eller tør, istedet for at de skal sidde og vente på at de kan få et job, der ikke eksisterer. Det skal selvfølgelig strikkes sådan sammen, så hvis der kommer en jobmulighed så skal kontanthjælpsmodtageren tage den, hvis ikke indtægterne fra iværksætteriet er høje nok til, at de kan klare sig. Er det tågesnak for dig? Så husk på at jeg ikke er økonom, jeg lufter bare idéerne.

Der skal satses på iværksætterne, så nye virksomheder kan skyde op og vokse sig store, med rødderne solidt plantet i Danmark. Slaget om produktionsvirksomhederne er tabt for længst, så vi skal satse på servicevirksomheder og know-how. Det gør vi ikke ved at gøre det nemt for udenlandske virksomheder at kvæle evt. konkurrence allerede inden den er kommet på benene.


Med et nej slipper vi for ulemperne

Selvom vi vælger ikke at gå med i patentdomstolen, så vil danske iværksættere og danske virksomheder stadig kunne købe sig til et såkaldt EU-patent eller enhedspatent som det hedder, samtidig med, at vi beholder fordelen ved at en patenttvist kan afgøres i Sø-og Handelsretten og ikke et vilkårligt sted i Europa. Så et nej vil - lidt kækt - betyde, at vi undgår alle ulemperne.

EU har i de senere år vist sig at være et utroligt vakkelvornt projekt, og det europæiske patentkontor (EPO) er ikke nogen undtagelse. Det står i EU-patentlovgivningen at man ikke kan optage patenter på eksempelvis fødevarer og software, alligevel er det lykkedes flere virksomheder at få patent på ting som arter af soyabønner og peberfrugter. [2]

Selvom der i Europa ikke kan optages patenter på software, melder Free Software Foundation Europe, en verdensomspændende non-profit organisation, der bl.a. arbejder for at fremme frit software og bekæmpe softwarepatenter, at EPO så bare vælger at klassificere softwarepatenterne anderledes [3]


In Europe the legislation has decided that software is not patentable. But laws are always interpreted by people, and in this case interpretations of the law differ. So the European Patents Office (EPO) grants software patents by declaring them as "computer implemented inventions". (fsfe.org)

Jeg og mine kolleger i IT-branchen går en hård tid i møde, hvis EUs patentkontor fortsat ser igennem fingre med forbuddet mod softwarepatenter. Det betyder vi ikke kan bygge vores software som vi vil. Jeg mener ikke vi har set de mest horrible tilfælde i EU endnu, men de skal nok komme, hvis ikke nogen råber vagt i gevær. Måske husker du patent-battlen i 00'erne mellem firmaet Eolas og Microsoft, hvor Eolas påstod at have patentet på en særlig måde at implementere ActiveX-objekter? Nej? Det er også længe siden. Men det betød at man var nødt til at aktivere eksempelvis Java applets og Flash-spil med et klik før man kunne få lov at interagere med dem. Patenterne blev erklæret ugyldige i 2012 [4] - det er længe at vente på den slags, og det koster samfundet masser af penge.


Vi bliver løbet over ende

I bund og grund er jeg for samarbejde landene imellem, men ikke på de vilkår EU tilbyder. EU har meget svært ved at stå fast på egne principper i bestræbelserne på at få projekt United Europe til at fungere, og jeg frygter, at Danmark bliver løbet over ende, så vi bliver taberne i det her spil. Vi kan ikke blive ved med at sælge ud af de værdier som vores forfædre har kæmpet så hårdt for. Jeg ved godt det ikke er en "Ja/Nej til EU"-debat, men vi skal heller ikke gå hovedløst ind i ethvert forslag EU kommer med, hvis der bare er den mindste tvivl om, om det kan gavne Danmark. Vi skal hele tiden huske på, at når først vi er med, så er det svært at komme ud igen.

Kildehenvisninger

[1] http://www.euspatentdomstol.dk/argumenter.html
[2] http://euspatentdomstol.dk/patent-paa-foedevare.html / http://infojustice.org/archives/32109
[3] http://fsfe.org/campaigns/swpat/swpat.da.html
[4] http://en.wikipedia.org/wiki/Eolas

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den sidste playliste

Jeg har besluttet mig for at stoppe med at lave playlister på Spotify . Det blev til 128 playlister med alt lige fra elektronisk musik til rock og pop. Højdespringeren var Techno, Trance og Progressive (TTP), hvor jeg lige akkurat nåede at publicere playliste nr. 100.  Link:  Min Spotifyprofil Jeg startede i 2011* og med et gennemsnit på 50-60 tracks pr. playliste er det blevet til en del. TTP-scenen er produktiv, må man sige :)   Selvom jeg har lagt mest arbejde i TTP-playlisterne henover årene, så er det paradoksalt nok C64/Amiga playlisten, der har flest followers. Ikke et prangende antal, men jeg har heller ikke pløjet internettet tyndt for musiksites at markedsføre mig på. Jeg postede primært til ShareMyPlaylist og Twitter - men måske skulle jeg også have gravet mig mere ned i grupperne på Facebook? Burde nok også have lavet en brandkonto, men så er vi nok udeover, at det er et hyggeprojekt. Jeg har altid tilstræbt at der skulle udkomme en liste hver måned - det har jeg nogenlunde

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed. Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder. Flere billeder Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne. De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet.