En gut jeg følger på Twitter postede en artikel. Artiklen handlede om, at man bliver deprimeret af at sidde ned for længe af gangen. Noget som typisk rammer folk i kontorjobs.
Kæk som jeg er skriver jeg: "Ha! Det er den største gang vås, jeg sidder ned hele dagen, da jeg sidder i kørestol, og jeg er den gladeste mand på Jorden".
Det ansporede mig til at skrive dette blogindlæg om at være glad.
Hvorfor er jeg glad? Det er jeg fordi jeg har valgt det. Jeg accepterer tingenes tilstand, og fokuserer på det gode her i livet, og skubber det dårlige væk. Forstå mig ret, man skal ikke bare skubbe det dårlige væk altid, men man har ALTID muligheden for at forsøge at gøre noget ved det, som gør en trist til mode. Det der med at sukke, og så sige "men sådan er det jo nok bare for mig", det er det værste du kan gøre, så har du jo allerede givet op.
Jeg er handicappet, og ja gu' har det sine udfordringer til tider, men jeg ønsker hverken ynk eller medlidenhed. Faktisk synes jeg, det er totalt akavet, når nogle folk fortæller mig, at det er synd, jeg sidder i en kørestol. Jeg forstår godt folks velmenende ord, og jeg er yderst taknemlig for den omsorg, men de antager nærmest pr. automatik at jeg har det skidt med at sidde i en kørestol. Det har jeg ikke, den er en del af mig, og jeg accepterer den.
Jeg kunne sagtens sætte mig ned (ha! det gør jeg jo allerede ;)), og blive enig med mig selv om at verden var et ondt, ondt sted, hvis jeg ville. Det kommer der bare intet godt ud af. Jeg er her - nu - i solbeskinnede dejlige Danmark. Der er SÅ mange muligheder for at forbedre ens situation, hvis man virkelig vil og gider at gøre en indsats. Nu ved jeg godt, jeg lyder som en eller anden cheesy lifecoach - men det er fandme rigtigt!
Jeg har selv været i en arbejdssituation på et tidspunkt, hvor det hele var noget lort, dårligt forhold til chefen osv. Men det var faktisk først bagefter, da jeg var kommet ud på den anden side, og så alting lidt fra oven, at jeg kunne se hvor åndssvagt det var, at jeg var blevet i den ubehagelige situation så længe. Der er ingen uddannelse eller lønpose der er det værd! Er du i sådan en situation? Så se at komme væk. Nu!
Ens livssituation ændrer sig ikke til det bedre fra den ene dag til den anden, og jeg ved godt det ikke er let, Men der kommer ikke nogen tryllefe og ordner tingene for dig. Det er spild af dit liv bare at sidde og vente på at tingene sker! Måske er det et nyt job, du venter på? Måske er du kørt lidt sur i dagligdagen?
Du skal SELV skabe forbedringerne - du skal sætte dig ned NU - eller... Når du har læst dette indlæg ;-) - og lægge en plan for, hvordan du forbedrer den situation der gør dig nedtrykt. Nu ikke noget med at forgifte svigermor! ;-) Nej, din plan behøver ikke være noget stort og forkromet, det vigtigste er, at du ændrer din tilværelse, og at du holder fokus på målet, uanset hvad det er. Har du familie, så inddrag naturligvis dem i dine planer, der kommer som regel nogle gode idéer ud af det.
Det kan godt være, indholdet af din plan ikke holder helt - men så må du justere undervejs. Men hold fokus på målet! (jeg skriver det igen for at du husker det). Det værste er IKKE at gøre noget, og bare sætte sig hen og stirre tomt ud i luften. Det sker der ingenting af, og så bliver morgendagen lige så møgirriterende..
Gør noget! Du vil takke dig selv senere!
Jeg vil runde af, jeg tror ikke jeg kan peptalke mere uden at komme til at køre i ring. Måske synes du ovenstående er en gang bullshit, så fred være med det, man kan nu engang ikke behage alle. Bare gør som jeg skriver alligevel. Lov mig i det mindste at du prøver. Det er lettere at være til, når man er glad og tilfreds.
Kæk som jeg er skriver jeg: "Ha! Det er den største gang vås, jeg sidder ned hele dagen, da jeg sidder i kørestol, og jeg er den gladeste mand på Jorden".
Det ansporede mig til at skrive dette blogindlæg om at være glad.
Hvorfor er jeg glad? Det er jeg fordi jeg har valgt det. Jeg accepterer tingenes tilstand, og fokuserer på det gode her i livet, og skubber det dårlige væk. Forstå mig ret, man skal ikke bare skubbe det dårlige væk altid, men man har ALTID muligheden for at forsøge at gøre noget ved det, som gør en trist til mode. Det der med at sukke, og så sige "men sådan er det jo nok bare for mig", det er det værste du kan gøre, så har du jo allerede givet op.
Jeg er handicappet, og ja gu' har det sine udfordringer til tider, men jeg ønsker hverken ynk eller medlidenhed. Faktisk synes jeg, det er totalt akavet, når nogle folk fortæller mig, at det er synd, jeg sidder i en kørestol. Jeg forstår godt folks velmenende ord, og jeg er yderst taknemlig for den omsorg, men de antager nærmest pr. automatik at jeg har det skidt med at sidde i en kørestol. Det har jeg ikke, den er en del af mig, og jeg accepterer den.
Jeg kunne sagtens sætte mig ned (ha! det gør jeg jo allerede ;)), og blive enig med mig selv om at verden var et ondt, ondt sted, hvis jeg ville. Det kommer der bare intet godt ud af. Jeg er her - nu - i solbeskinnede dejlige Danmark. Der er SÅ mange muligheder for at forbedre ens situation, hvis man virkelig vil og gider at gøre en indsats. Nu ved jeg godt, jeg lyder som en eller anden cheesy lifecoach - men det er fandme rigtigt!
Jeg har selv været i en arbejdssituation på et tidspunkt, hvor det hele var noget lort, dårligt forhold til chefen osv. Men det var faktisk først bagefter, da jeg var kommet ud på den anden side, og så alting lidt fra oven, at jeg kunne se hvor åndssvagt det var, at jeg var blevet i den ubehagelige situation så længe. Der er ingen uddannelse eller lønpose der er det værd! Er du i sådan en situation? Så se at komme væk. Nu!
Ens livssituation ændrer sig ikke til det bedre fra den ene dag til den anden, og jeg ved godt det ikke er let, Men der kommer ikke nogen tryllefe og ordner tingene for dig. Det er spild af dit liv bare at sidde og vente på at tingene sker! Måske er det et nyt job, du venter på? Måske er du kørt lidt sur i dagligdagen?
Du skal SELV skabe forbedringerne - du skal sætte dig ned NU - eller... Når du har læst dette indlæg ;-) - og lægge en plan for, hvordan du forbedrer den situation der gør dig nedtrykt. Nu ikke noget med at forgifte svigermor! ;-) Nej, din plan behøver ikke være noget stort og forkromet, det vigtigste er, at du ændrer din tilværelse, og at du holder fokus på målet, uanset hvad det er. Har du familie, så inddrag naturligvis dem i dine planer, der kommer som regel nogle gode idéer ud af det.
Det kan godt være, indholdet af din plan ikke holder helt - men så må du justere undervejs. Men hold fokus på målet! (jeg skriver det igen for at du husker det). Det værste er IKKE at gøre noget, og bare sætte sig hen og stirre tomt ud i luften. Det sker der ingenting af, og så bliver morgendagen lige så møgirriterende..
Gør noget! Du vil takke dig selv senere!
Jeg vil runde af, jeg tror ikke jeg kan peptalke mere uden at komme til at køre i ring. Måske synes du ovenstående er en gang bullshit, så fred være med det, man kan nu engang ikke behage alle. Bare gør som jeg skriver alligevel. Lov mig i det mindste at du prøver. Det er lettere at være til, når man er glad og tilfreds.
Kommentarer
Send en kommentar