Min gode ven Karina Hjorth og jeg har skrevet dette fælles læserindlæg, fordi vi som kørestolsbrugere og byrådskandidater for Enhedslisten i Randers, ønsker at der kommer mere fokus på handicappedes vilkår. Der skal gøres mere, og udviklingen går ikke stærkt nok, fordi handicapområdet ikke prioriteres højt på politikernes dagsorden.
Som kørestolsbrugere er det ikke uden udfordringer at bo i Randers. Problemet er ikke udelukkende terrænet – det kan ikke ændres. De reelle problemer ligger i detaljerne, f.eks. op- og nedkørsler ved fodgængerovergange.
Kommer man som kørestols-/rollatorbruger eller gangbesværet og uden hjælper til en opkørsel med stigningsprocent i Alpe d’Huez-kategori, skal man finde andre måder at krydse vejen på, og det medfører ofte en ikke ubetydelig omvej, hvis det overhovedet er muligt. Det kan gøres meget bedre! Det har vi set gode eksempler på i udlandet med flydende overgange mellem fortov og vejbane.
De erhvervsdrivende kan også forbedre tilgængeligheden væsentligt i vores ellers skønne by. Mange steder har få trin ved indgangen, og dem kan vi ikke bare flyve op over, selvom vi gerne ville, men for ganske få midler kan skaffes glimrende ramper, der lægges ud efter behov. Man behøver ikke altid dyre ombygninger. En solid rampe og et skilt i vinduet, der med kørestolssymbol viser, at man kan komme ind, er en god start – tilføj evt. en klokke, man kan ringe på for at få rampen lagt ud, så skal man ikke kunne råbe personalet op udefra.
Randers’ placering giver udfordringer rent byplanlægningsmæssigt, men en opprioritering af tilgængeligheden, hvor det er teknisk muligt, giver gevinst i samfundsmæssigt perspektiv. Det er ikke et politisk prestigeprojekt på Hal4-niveau, men det giver et positivt helhedsindtryk af byen hos borgere, potentielle tilflyttere og ikke mindst turisterne.
En rapport fra Erhvervsstyrelsen, TuristDanmark og Danske Handicaporganisationer viser, at handicappede turister årligt står for cirka 8 procent af det samlede antal turistovernatninger i Danmark – med en vis statistisk usikkerhed svarer det til intet mindre end 8,1-9,7 millioner overnatninger!
Som landets sjettestørste by og med attraktioner som Regnskoven og Memphis Mansion (begge er i øvrigt gode eksempler på, hvordan tilgængelighed kan tænkes ind), kunne det så ikke være meget fedt, hvis vi kunne trække en del af disse turister til byen?
Byens tilgængelighed skal tages seriøst og ikke først håndteres, når man bliver gjort opmærksom på problemer (hint til det siddende byråd, som indtil videre nægter at forbedre tilgængeligheden til byrådsmøderne – lad os håbe, den tankegang ændres, hvis én eller flere af os bliver valgt ind til november).
Der bør ligge en konkret, visionær plan for, hvordan tilgængeligheden kan forbedres de næste 5-10 år både angående belægninger, op-/nedkørsler, parkering, offentlig transport og adgangsforhold generelt.
Tænk hvis Randers – vores by – en dag er den mest handicapvenlige by i landet. Det er det ambitionsniveau, vi bør have!
Det kræver en indsats, og det vil koste noget, de steder, tilgængeligheden ikke er tænkt ind fra starten, men det betales hjem i positiv omtale, besparelse i hjælpertimer og ikke mindst via de turister, der uden tvivl vil overnatte i byen.
Bliver EL efter kommunalvalget repræsenteret i byrådet, vil vi blandt andet arbejde på at forbedre tilgængeligheden i byen. Det trænger den til – og hvis ikke andre vil gøre det, så vil vi!
Som kørestolsbrugere er det ikke uden udfordringer at bo i Randers. Problemet er ikke udelukkende terrænet – det kan ikke ændres. De reelle problemer ligger i detaljerne, f.eks. op- og nedkørsler ved fodgængerovergange.
Kommer man som kørestols-/rollatorbruger eller gangbesværet og uden hjælper til en opkørsel med stigningsprocent i Alpe d’Huez-kategori, skal man finde andre måder at krydse vejen på, og det medfører ofte en ikke ubetydelig omvej, hvis det overhovedet er muligt. Det kan gøres meget bedre! Det har vi set gode eksempler på i udlandet med flydende overgange mellem fortov og vejbane.
De erhvervsdrivende kan også forbedre tilgængeligheden væsentligt i vores ellers skønne by. Mange steder har få trin ved indgangen, og dem kan vi ikke bare flyve op over, selvom vi gerne ville, men for ganske få midler kan skaffes glimrende ramper, der lægges ud efter behov. Man behøver ikke altid dyre ombygninger. En solid rampe og et skilt i vinduet, der med kørestolssymbol viser, at man kan komme ind, er en god start – tilføj evt. en klokke, man kan ringe på for at få rampen lagt ud, så skal man ikke kunne råbe personalet op udefra.
Randers’ placering giver udfordringer rent byplanlægningsmæssigt, men en opprioritering af tilgængeligheden, hvor det er teknisk muligt, giver gevinst i samfundsmæssigt perspektiv. Det er ikke et politisk prestigeprojekt på Hal4-niveau, men det giver et positivt helhedsindtryk af byen hos borgere, potentielle tilflyttere og ikke mindst turisterne.
En rapport fra Erhvervsstyrelsen, TuristDanmark og Danske Handicaporganisationer viser, at handicappede turister årligt står for cirka 8 procent af det samlede antal turistovernatninger i Danmark – med en vis statistisk usikkerhed svarer det til intet mindre end 8,1-9,7 millioner overnatninger!
Som landets sjettestørste by og med attraktioner som Regnskoven og Memphis Mansion (begge er i øvrigt gode eksempler på, hvordan tilgængelighed kan tænkes ind), kunne det så ikke være meget fedt, hvis vi kunne trække en del af disse turister til byen?
Byens tilgængelighed skal tages seriøst og ikke først håndteres, når man bliver gjort opmærksom på problemer (hint til det siddende byråd, som indtil videre nægter at forbedre tilgængeligheden til byrådsmøderne – lad os håbe, den tankegang ændres, hvis én eller flere af os bliver valgt ind til november).
Der bør ligge en konkret, visionær plan for, hvordan tilgængeligheden kan forbedres de næste 5-10 år både angående belægninger, op-/nedkørsler, parkering, offentlig transport og adgangsforhold generelt.
Tænk hvis Randers – vores by – en dag er den mest handicapvenlige by i landet. Det er det ambitionsniveau, vi bør have!
Det kræver en indsats, og det vil koste noget, de steder, tilgængeligheden ikke er tænkt ind fra starten, men det betales hjem i positiv omtale, besparelse i hjælpertimer og ikke mindst via de turister, der uden tvivl vil overnatte i byen.
Bliver EL efter kommunalvalget repræsenteret i byrådet, vil vi blandt andet arbejde på at forbedre tilgængeligheden i byen. Det trænger den til – og hvis ikke andre vil gøre det, så vil vi!
Kommentarer
Send en kommentar