Gå videre til hovedindholdet

Læserbrev: Et spørgsmål om prioritering

Min gode ven Karina Hjorth og jeg har skrevet dette fælles læserindlæg, fordi vi som kørestolsbrugere og byrådskandidater for Enhedslisten i Randers, ønsker at der kommer mere fokus på handicappedes vilkår. Der skal gøres mere, og udviklingen går ikke stærkt nok, fordi handicapområdet ikke prioriteres højt på politikernes dagsorden.

Som kørestolsbrugere er det ikke uden udfordringer at bo i Randers. Problemet er ikke udelukkende terrænet – det kan ikke ændres. De reelle problemer ligger i detaljerne, f.eks. op- og nedkørsler ved fodgængerovergange.

Kommer man som kørestols-/rollatorbruger eller gangbesværet og uden hjælper til en opkørsel med stigningsprocent i Alpe d’Huez-kategori, skal man finde andre måder at krydse vejen på, og det medfører ofte en ikke ubetydelig omvej, hvis det overhovedet er muligt. Det kan gøres meget bedre! Det har vi set gode eksempler på i udlandet med flydende overgange mellem fortov og vejbane.


De erhvervsdrivende kan også forbedre tilgængeligheden væsentligt i vores ellers skønne by. Mange steder har få trin ved indgangen, og dem kan vi ikke bare flyve op over, selvom vi gerne ville, men for ganske få midler kan skaffes glimrende ramper, der lægges ud efter behov. Man behøver ikke altid dyre ombygninger. En solid rampe og et skilt i vinduet, der med kørestolssymbol viser, at man kan komme ind, er en god start – tilføj evt. en klokke, man kan ringe på for at få rampen lagt ud, så skal man ikke kunne råbe personalet op udefra.


Randers’ placering giver udfordringer rent byplanlægningsmæssigt, men en opprioritering af tilgængeligheden, hvor det er teknisk muligt, giver gevinst i samfundsmæssigt perspektiv. Det er ikke et politisk prestigeprojekt på Hal4-niveau, men det giver et positivt helhedsindtryk af byen hos borgere, potentielle tilflyttere og ikke mindst turisterne.

En rapport fra Erhvervsstyrelsen, TuristDanmark og Danske Handicaporganisationer viser, at handicappede turister årligt står for cirka 8 procent af det samlede antal turistovernatninger i Danmark – med en vis statistisk usikkerhed svarer det til intet mindre end 8,1-9,7 millioner overnatninger!

Som landets sjettestørste by og med attraktioner som Regnskoven og Memphis Mansion (begge er i øvrigt gode eksempler på, hvordan tilgængelighed kan tænkes ind), kunne det så ikke være meget fedt, hvis vi kunne trække en del af disse turister til byen?

Byens tilgængelighed skal tages seriøst og ikke først håndteres, når man bliver gjort opmærksom på problemer (hint til det siddende byråd, som indtil videre nægter at forbedre tilgængeligheden til byrådsmøderne – lad os håbe, den tankegang ændres, hvis én eller flere af os bliver valgt ind til november).
Der bør ligge en konkret, visionær plan for, hvordan tilgængeligheden kan forbedres de næste 5-10 år både angående belægninger, op-/nedkørsler, parkering, offentlig transport og adgangsforhold generelt.

Tænk hvis Randers – vores by – en dag er den mest handicapvenlige by i landet. Det er det ambitionsniveau, vi bør have!


Det kræver en indsats, og det vil koste noget, de steder, tilgængeligheden ikke er tænkt ind fra starten, men det betales hjem i positiv omtale, besparelse i hjælpertimer og ikke mindst via de turister, der uden tvivl vil overnatte i byen.


Bliver EL efter kommunalvalget repræsenteret i byrådet, vil vi blandt andet arbejde på at forbedre tilgængeligheden i byen. Det trænger den til – og hvis ikke andre vil gøre det, så vil vi!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Devlog #2

Hov! Jeg proklamerede jo tidligere, at jeg ville skrive om mit arbejde med Handicapguiden.dk Der er sket en del - jeg arbejder stadig på at smelte guiden sammen med Handicapparkering, sådan at parkeringspladser, toiletter, seværdigheder osv. figurerer i et samlet kort Så er jeg i gang med at bygge en automatisk linkchecker. Den skal tjekke for døde links i kataloget, fordi jeg kan godt mærke, at jo flere links, der kommer ind i systemet, jo sværere bliver det at holde øje med, om tingene rent faktisk virker som de skal. Jeg hader at møde et dødt link lige så meget, som du sikkert gør. Der er kommet en tilmeldingsformular - den ser måske simpel ud med det blotte øje, men bagved har jeg bygget således, at jeg nemt kan klikke nye felter på. Det gør også, at jeg nemt kan oprette nye formularer, hvis jeg f.eks beslutter mig for at sende nyhedsbreve ud på et tidspunkt. Alle links i foreningskategorien har fået deres sociale medier hægtet på som alternative klik-muligheder, så nu er det bleve

Kom nu for fa'en...

Nu skriver han igen, ham Simon. Han er da også møgsur hele tiden? Nej, hvis du kendte mig, ville du vide, at jeg er optimist 97% af tiden. Jeg er ikke sur, jeg er snarere skuffet.  Skuffet over, at der sidder politikere og embedsmænd derude for hvem handicapområdet rager en høstblomst, som kun kender til at svinge sparekniven. Det burde rage folk en helt masse - uanset politisk ståsted - man behøver ikke være økonom for at vide, at hvis man kan bruge folk som en aktiv ressource i samfundet, så bliver de sjovt nok ikke så stor en udgift heller. Man har sådan et fastlåst billede af, hvad der er samfundsmæssig kapital. Måske synes man, at det kun er bundlinien, der tæller - men så skal man måske prøve at nuancere sin opfattelse. Jeg tror på et samfund i fremdrift for alle mennesker. Jeg voksede op i 80'erne og 90'erne, hvor der var en helt anderledes tro på os handicappede og vores ressourcer. Bryder mig faktisk ikke rigtig om at skrive blogindlæg a' la dette, men jeg reager

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte