Gå videre til hovedindholdet

Antidiskriminationsloven mod handicappede træder i kraft

Glædelig 1. juli - i dag træder antidiskriminationsloven mod handicappede i kraft - så nu bliver jeg dælme en ubehagelig type Nej gas, det ER lidt af en milepæl, selvom jeg finder det sørgeligt, at et samfund er nødt til at have den slags særlove for en bestemt befolkningsgruppe for at få tingene til at fungere. 

Men nu er loven her, og jeg ser det som et kæmpe fremskridt i forhold til at få nogle rettigheder, som burde være almindelig sund fornuft, men som ikke er det. Vi har nok alle læst historierne om f.eks blinde, der ikke må få deres førerhunde med ind forskellige steder. Det slutter nu.

Jeg har prøvet at finde eksempler på, hvor jeg selv er blevet diskrimineret. Måske har jeg puttet dem i pyt-kassen og glemt dem.. Fortrængningens lyksaglighed . Og dog... Der var den ene gang, hvor en taxachauffør sagde, han ikke havde plads til kørestolen i sin store fine Mercedes ... Og jeg krøller altså selvsamme stol ind i en lille (men ufattelig lækker!) Fiat Punto!! Nå, jamen så fik han ikke penge, og jeg fik aktiveret mine "rullemuskler", så 1-0 til mig

Der er altså stadig den her store hurdle som hedder alm. handicaptilgængelighed. Den skal vi altså have mere af - det går så fodslæbende langsomt, fordi det fylder meget, meget lidt i folks bevidsthed. Det kan ikke blive ved. Teenage-Simon havde troet, vi var længere fremme, end vi er i dag. Det er da dejligt, man kan få hjælp til mange ting, men sæt jer i mit og andres sted - ville I ikke helst være så selvhjulpen, som muligt?

Jeg har været heldig med, at toget ikke kører videre end til hovedbanen i KBH, ellers var jeg endt i Sibirien, de gange jeg i nyere tid har kørt med DSB. Bare lige for at nævne et eksempel på, at det ikke fungerer så gnidningsløst, som det burde. DSB hyrer i øvrigt ekstern hjælp til at betjene handicaplift fremfor at uddanne eget personale - hvad mon det koster statskassen? Når hjælpen er ekstern, så kan hjælpen måske ende med at sidde fast i trafikken på vej hen mod stationen. Det er ikke særlig gennemtænkt. Hvorfor ikke bare uddanne det personale, der alligevel er på perronen?

Det ville spare så enormt mange penge og menneskelige ressourcer, hvis tilgængelighed blev tænkt ind som en basal ting i hele samfundet. Jeg synes man skulle regne lidt mere på de gavnlige effekter, fremfor at se udelukkende på omkostningerne.

Netop de beregninger er der lavet forbavsende få af.

Kampen fortsætter... God søndag!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Danmark i fare for at blive hægtet af på det semantiske web?

Forleden læste jeg i Randers Amtsavis, en lille artikel om det semantiske web. Det semantiske web er et begreb (og et buzzword) for "et intelligent internet" - altså et internet der kan hjælpe dig med at træffe logiske valg, udfra dine søgninger, og din handlemåde på nettet. Man kan sige, at når du ser Google tilpasse reklamerne efter hvilket søgeord du har skrevet, så er det en slags forsmag på det semantiske web, men det indeholder rigtig meget andet. Det lyder meget abstrakt, så lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du sidder og leder efter en billig afgang fra Billund, fordi du skal på forretningsrejse. Når du har valgt en destination, dukker hjemmesiden op og spørger dig, om du også ønsker at leje et hotelværelse under dit ophold, fordi den kan læse i din kalender (som du selvfølgelig har online), at mødet varer fra 18-22 (tænkt eksempel), hvorfor du nok næppe springer ud i din bil for at køre hjem, hvis der er langt. Forestil dig så at du sletter mødet i din ka...

Brokkeindlæg - om Open Source vs. Closed Source

Jeg er ikke negativ i dag - har bare lige nogle ting der skal ud... :-) Jeg er træt .. træt af at høre om alle kompatiblitetsproblemerne, der er med Open Source-software. Der er så mange artikler på nettet, hvor diverse firmaer/organisationer "disser" Open Source-produkter, fordi det er svært at vende folk til at bruge det nye Open Source-system frem for det de er vant til. Man hører tit om "NU skifter by/afdeling/skole X til Open Source", og så et halvt år senere - så hører man "Jaeh.. vi prøvede, men det viste sig ikke at være en rentabel beslutning". En af årsagerne, tror jeg, er oftest at man glemmer, at hvis man skal indføre Open Source i sin organisation, så skal ALLE være indstillet på at skifte, og være indstillet på at det kræver en indkøringsfase og nogle kompromis'er. Lad os lege du har en virksomhed (måske har du) ... Din kontordame, lad os kalde hende Magda... Hun har måske været vant til Microsoft Word i 14 år, nu skal hun pludselig...

Handicappede sættes i dårligt lys af egen organisation

Der har i den senere tid været en negativ tone omkring handicappede i de danske medier, og det ærger mig som handicappet at se enkeltpersoner stille sig op i medierne, og nærmest blive udråbt som repræsentanter for "vores slags". Senest havde TV2 Nyhederne (kilde:  http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-39821402:handicappede-anmelder-boligejere.html ) et indslag om en privat husejer, der af Dansk Handicap Forbund er blevet anmeldt til kommunen, fordi hans hus ikke overholder bygningsreglementet omkring for høje dørtrin. De høje dørtrin gør det besværligt for en handicappet at komme ind i huset. Det faktum er åbenbart faldet Dansk Handicap Forbunds Bygge- og trafikpolitiske formand Claus Bjarne Christensen for brystet, da det er ham som står bag anmeldelsen. Nu kender jeg ikke loven i detaljer, men jeg mener absolut ikke, den var møntet på privatpersoner nærmere at sikre tilgængelighed for handicappede, og jeg mener aktionen er at skyde gråspurve med kanoner, idet ramper n...