Gå videre til hovedindholdet

Turen går til Mars

Om alt går vel, så lander NASAs InSight rumsonde på Mars på mandag d. 25/11-18. Det er specielt interessant for rumnørder, som mig, fordi det er megaspændende at vi nu på en eller anden måde er på vej derud, og det viser hvad mennesker kan udrette, når de arbejder sammen.

Rummet har længe fascineret mig, lige siden jeg så Star Wars-filmene og Star Trek: Next Generation for første gang. Internettet har gjort det lettere at følge med i hvad der foregår Derfor er jeg også gradvist begyndt at følge mere og mere med i, hvad der sker med rumforskningen.

Det har givet mig en større forståelse for, hvorfor det er så pokkers vigtigt at passe på Jorden. Vi har et mangfoldigt dyreliv og en masse flot natur. Hvad gør vi? Vi er godt i gang med at ødelægge hele molevitten. Enhver forandring starter med os selv, og jeg anderkender til fulde mit eget ansvar for en grønnere hverdag, men for at det skal kunne lade sig gøre, er der en masse udenomsting, der skal ske samtidig. Det skal være lettere at tage miljørigtige valg, og det er ren galimatias at det oftest er det, der er dyrest.

Vi er nødt til at præge politikerne med vores holdninger. I øjeblikket virker en stor del af dem meget faktaresistente, og jeg synes faktisk at en del af dem forsømmer deres pligt som politikere, i forhold til aflevere Jorden i bedre stand til næste generation. Det kommer vi ikke til.

Jeg sætter min lid til forskerne, der arbejder med Jordens sundhed og de tekniske løsninger på daglig basis, fremfor politikere, der lader sig styre af en politisk eller økonomisk dagsorden. Den slags levebrødspolitikere er der en del af desværre. Det er sørgeligt for udviklingen, og den nøl, der foregår, kommer til at påvirke mange generationer. Det er utroligt, at der bruges flere penge på våbenteknologi end grøn omstilling, når man har besluttet sig for, at der skal ske noget, og det skal ske hurtigt. Sæt nu man tog bare 1% af militærudgifterne og proppede dem over på udvikling af grønne teknologier? Så kan mirakler ske, men desværre så har den slags research ikke forrang.

Ingen planet B, eller?

Vi er unikke her på vores blå perle her i Mælkevejen. Der er altså ikke lige har en Planet B rundt om hjørnet, vi kan flyve ud til, primært p.g.a. afstandene og langt størstedelen af de planeter rumforskerne finder, kredser om såkaldt brune dværgstjerner, der bader nærlæggende planeter i radioaktiv stråling. Kan vi overhovedet leve med, at vi er i gang med at trashe en hel planet godt og grundigt?

Selv hvis vi tog de optimistiske briller på, og regnede det nærmeste solsystem for muligt at nå, så er der lidt over 4 lysår (1 lysår er iflg. Wikipedia 9,5 billioner km) til Alpha Centauri - som er et dobbeltstjernesystem i vores "nabolag". Et dobbeltstjernesystem har trods navnet, pr. definition 2 eller flere sole. Alpha Centauri har 3.

Bedste kandidat for vores arts videre udbredelse er Mars - FN skriver i en rapport (link i bunden), at vi formentlig rammer 11,2 mia. indbyggere her på Jorden i år 2100.

Jeg har mine tvivl omkring, hvorvidt vi nogensinde får sendt mennesker derud i det ydre rum, og så er der hele spørgsmålet omkring, hvorvidt det er klogt at gøre. Vi er ikke bygget til den slags langdistancerejser, selvom vi kunne nå Mars. Det største problem er formentlig igen radioaktiv stråling, og så de fysiologiske ændringer, der sker i kroppen i forhold til, at skulle være vægtløs så længe. En rejse til Mars vil med nuværende teknologier tage cirka 3 år. Og det er "point-of-no-return", hvis man tager på rejsen - sker noget så simpelt som at en person brækker et ben, så er de nødt til at kunne behandle sig selv derude. Risikoen for total fiasko er stor, men skal det afholde os fra at prøve? Vi er nødt til at gøre forsøget. Hvis Edison havde tænkt "Det kommer aldrig til at virke", så havde vi nok siddet i stearinlysets skær endnu.

Hvad skal Insight?


InSight skal sammenligne udviklingen på Jorden og på Mars. Det vil den som videoen herunder viser, gøre ved at bore i Jorden, og undersøge de såkaldte Marsquakes. Missionen skal være med til at give svar på, hvorfor udviklingen på Mars tilsyneladende gik totalt i stå.

Mars har ingen roterende kerne, og derfor hverken magnetfelt eller pladetektonik, som har skabt dale og bjerge her på Jorden. Der er kun en meget tynd atmosfære bestående af bl.a. 0,13% ilt, og 95% kuldioxid (CO2). Det manglende magnetfelt gør, at planeten er meget modtagelig overfor radioaktiv stråling, og såkaldte solvinde. Ikke de bedste levevilkår for mennesket, men måske kan man med tiden opfinde værn mod den slags.

Nogle forskere har dog en teori om, at Mars har lignet Jorden for milliarder af år siden (man bliver helt rundtosset af at tænke på det) Videoen herunder er lavet af Youtubekanalen Astrum, som gør et godt arbejde i forhold til at gøre informationerne letforståelige for almindelige dødelige som dig og mig.

Astrum: What will NASAs Insight do on Mars
https://www.youtube.com/watch?v=csV0BCWZ0oA



Øvrige kilder:


NASA:
https://astrobiology.nasa.gov/news/ultraviolet-radiation-from-low-mass-stars-could-render-planets-uninhabitable/

Hubble Reveals Observable Universe Contains 10 Times More Galaxies Than Previously Thought
https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/hubble-reveals-observable-universe-contains-10-times-more-galaxies-than-previously-thought

https://www.youtube.com/watch?v=HiN6Ag5-DrU

FN:
https://www.un.org/sustainabledevelopment/blog/2017/06/world-population-projected-to-reach-9-8-billion-in-2050-and-11-2-billion-in-2100-says-un/

Militære udgifter:
https://arbejderen.dk/indland/alle-danskere-betaler-4320-kroner-til-milit%C3%A6ret

DTU Space: Mars i forhold til Jorden
http://www.space.dtu.dk/Forskning/Solsystemet/Mars_magnetfelt/Mars_i_forhold_til_Jorden

Videnskab.dk:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/vulkan-paa-mars-har-vaeret-aktiv-i-to-milliarder-aar
https://videnskab.dk/naturvidenskab/ny-rumcomputer-er-inspireret-af-draeberrobotten-hal-9000

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Devlog #2

Hov! Jeg proklamerede jo tidligere, at jeg ville skrive om mit arbejde med Handicapguiden.dk Der er sket en del - jeg arbejder stadig på at smelte guiden sammen med Handicapparkering, sådan at parkeringspladser, toiletter, seværdigheder osv. figurerer i et samlet kort Så er jeg i gang med at bygge en automatisk linkchecker. Den skal tjekke for døde links i kataloget, fordi jeg kan godt mærke, at jo flere links, der kommer ind i systemet, jo sværere bliver det at holde øje med, om tingene rent faktisk virker som de skal. Jeg hader at møde et dødt link lige så meget, som du sikkert gør. Der er kommet en tilmeldingsformular - den ser måske simpel ud med det blotte øje, men bagved har jeg bygget således, at jeg nemt kan klikke nye felter på. Det gør også, at jeg nemt kan oprette nye formularer, hvis jeg f.eks beslutter mig for at sende nyhedsbreve ud på et tidspunkt. Alle links i foreningskategorien har fået deres sociale medier hægtet på som alternative klik-muligheder, så nu er det bleve

Kom nu for fa'en...

Nu skriver han igen, ham Simon. Han er da også møgsur hele tiden? Nej, hvis du kendte mig, ville du vide, at jeg er optimist 97% af tiden. Jeg er ikke sur, jeg er snarere skuffet.  Skuffet over, at der sidder politikere og embedsmænd derude for hvem handicapområdet rager en høstblomst, som kun kender til at svinge sparekniven. Det burde rage folk en helt masse - uanset politisk ståsted - man behøver ikke være økonom for at vide, at hvis man kan bruge folk som en aktiv ressource i samfundet, så bliver de sjovt nok ikke så stor en udgift heller. Man har sådan et fastlåst billede af, hvad der er samfundsmæssig kapital. Måske synes man, at det kun er bundlinien, der tæller - men så skal man måske prøve at nuancere sin opfattelse. Jeg tror på et samfund i fremdrift for alle mennesker. Jeg voksede op i 80'erne og 90'erne, hvor der var en helt anderledes tro på os handicappede og vores ressourcer. Bryder mig faktisk ikke rigtig om at skrive blogindlæg a' la dette, men jeg reager

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte