Gå videre til hovedindholdet

Lukker mit site scifinyt.dk

Her til aften tog jeg beslutningen om at lukke ned for ScifiNyt.dk, et site jeg har arbejdet on and off på i min fritid siden April 2010. Det var meningen at jeg skulle opdatere med nyheder hver dag. Men efterhånden som andre opgaver trængte sig på i hverdagen blev der mindre og mindre tid til opdateringer på siden. Sidste nyhed blev skrevet dagen før juleaften 2011. Det duer ligesom ikke for et website, hvor domænenavnet ender på NYT.

Det var ellers en stor fornøjelse at videreformidle stof, som jeg fandt på andre sites og omformede til små nyhedsresuméer. Det er min opfattelse at dem, der besøgte siden, var glade for de letfordøjelige resuméer, der gav et hurtigt overblik over dagens nyheder, og det lykkedes mig også at opbygge en mindre fanskare på Facebook og Twitter.

Men hvad så nu? Tja.. Nu vil jeg hellige mig andre fritidsprojekter. Jeg er bestemt ikke færdig med scifi og går og ruger på en ny plan. En ting er dog klart, og det er at der ikke bliver fokus på nyhederne - af flere årsager:

1. Nyheder kræver opdateringer HVER dag.
2. Nyhederne handler som regel kun om de store Hollywoodblockbustere
3. Det er tidskrævende selv at lave opsøgende journalistik. Tid som jeg ikke har pt.

Jeg havde mange planer for siden, bl.a. en mobilsektion, der kun indeholdt science fiction-relaterede mobilspil, og så var jeg godt i gang med et forum. Arbejdet er ikke spildt, for jeg overvejer at lave et rigtigt scifi-community hvor disse ting indgår. Men det skal strikkes rigtigt sammen, så jeg går et smut i tænkeboks og vender forhåbentligt klogere tilbage ;-)

Kommentarer

  1. Øv og træls - men jo desværre også forståeligt.

    SvarSlet
  2. Hej Janus,
    Jep - det der real life, der er sgu tidskrævende ;-) Har lige added dig på Twitter.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed. Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder. Flere billeder Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne. De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet.

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte

Et lille sandkorn i kosmisk sammenhæng

Er der noget der optager mig helt vildt, så er det astronomi. Jep, det er uhyggeligt nørdet, men det er mig. Jeg har ikke nogen decideret akademisk baggrund indenfor astronomi, og alle begreberne forvirrer mig, men det gør det ikke mindre spændende. Det gør bare tingene endnu mere ubegribelige. Tanker som: "Hvem er vi?", "Hvor skal vi hen?" optager mig en del. Det er store spørgsmål, men det er også vigtige spørgsmål. Jeg føler mig godt tilpas i nuet, men det er altid sundt at se tingene i et større perspektiv, og være nysgerrig. Hvis man en dag føler sig stor i slaget (slaw'et), så behøver man bare kigge op på nattehimlen, og betragte stjernerne, så føler man sig øjeblikkeligt lille og ubetydelig. Det er rart at tænke på, at der er noget der er større end os, og noget som vi nok aldrig kommer til at forstå til fulde. Jeg spekulerer tit på, hvordan det mon vil være om 100, 200, 500 eller 1000 år - mon vi finder en måde at komme "derud" på? Altså, l